67/100 BJERGmarathon i Nørresundby

Marathon og 1. juledag er en ukendt cocktail for mig.

Dejligt først at skulle starte dagen kl. 1100. Er mere til disse lidt senere starttidspunkter. Da jeg ankommer er alle de andre ankommet og klar til at løbe. Ikke fordi jeg kommer sent men fordi de andre kommer i rigtig god tid. Finn og Charlotte er nogle fantastiske mennesker der vælger at bruge deres 1. juledag på at lave løb for os andre tosser - TAK. Føler mig som æresgæsten til min egen fest. 

Finn gennemgår kort ruten inden starten og jeg aner overhovedet ikke hvor ruten går. Det hjælper ikke at han sætter vejnavne på. Jeg vælger blot at følge de andre. Der er både hel- og halvmarathon denne dag og Finn cykler i forvejen, men det er kun for halvmarathonløberne da de spurter afsted efter startskuddet lyder. Det viser sig dog hurtigt at ruten er ganske nem. Løber i en gruppe hvor nogle af løberne har løbet før og kender ruten. 10 runder i alt. På hver runde kommer vi forbi rockerborgen i Nørresundby. Heldigvis er de ikke stået op endnu og vi undgår en dummebøde for at løbe forbi så mange gange. 

Banan Kim ligger i vanlig stil ud i et voldsomt tempo og er ude af syne allerede på den første kilometer. Det er lidt svært at skelne mellem halv og helmarathon. Jeg følges med Carl, Kim samt Jean. Dog er Jean godt løbende og slår hurtigt et hul ned til os andre. Finn fortalte inden starten af der et par knolde vi skal op ad. Hvad han glemte at sige var at der er 2 BJERGE for hver runde - altså i alt 20 stigninger uden for kategori. De sugede alt energi ud af os. Allerede på 2. runde blev vores lille felt delt. Der bliver hurtigt slået et hul på 50-100 meter ned til nummer 2. Jeg er godt løbende denne dag og forsøger at holde tempo. Så må jeg efterfølgende arbejde på at få pulsen ned på toppen i et lavere gear. Det fungere fint og jeg er hurtigt oppe i tempo igen. Et signal om at formen nærmer sig Yukon. Mister Kim og Carl allerede på 3. runde. Men pludselig er Jean lige bag mig igen. Han har været på toilettet og er kommet op til mig. Suser forbi mig igen. Jeg ønsker ham god tur og holder mit tempo.

Taktikken går på at gå i depot hver anden gang og undgå tidsspilde. Ved godt der skal kæmpe idag for at komme under 4 timer. Men fra de 21 km. begynder det hele lige pludselig at gå meget bedre. Får kontakt mig Jean igen og sætter ham på bakkerne. Jean er en stabil løber der har løbet nogle gode tider og lavet noget tri. Ikke hr. hvem som helst og det giver lidt plus på den mentale side. Inden længe kan jeg slet ikke se ham mere. Selv må jeg lige træde af på naturens vejne. Han kommer op men er hurtig ude af syne igen. Han er færdig. 

Jeg forsøger at holde tempoet de næste par runder. Efter runde 8 fortæller Benjamin at Kim ikke er langt foran. Havde faktisk tænkt over denne situation i løbet af de sidste par runder, men var kommet til den konklusion at jeg ville løbe mit eget løb. Tid og placering er ikke vigtigt denne dag. Men alligevel bliver der vækket noget inde i mig. NEJ nu skal det være. Sætter tempo og håber jeg kan se ham på de lange lige stykker men det kan jeg ikke. Først på bakken kan jeg se ham på toppen. Han har fået følgeskab af DR. LØB. Speederen bliver trykket lidt mere ned og jeg sætter tempo. Hiver samtidig efter vejret med tænker at det bliver godt på toppen igen. Taktikken virker og jeg henter ham 6-7 km. før mål. Følges lidt med dem inden jeg igen sætter tempo. Er fandens godt løbende på det her tidspunkt. Sidste gang jeg kommer i depot fortsætter jeg som planlagt. Sidste runde bliver den hurtigste og jeg kommer i mål i 3,42.

Sluttiden kommer meget bag på mig. Men jeg er super glad for at have gennemført de 7 marathons på en uge som først var planen. Små 300 km. på en uge. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før. Har hele tiden haft Casper som pejlemærke. Kan huske da jeg første gang læste om hans træningsuge på 300 km. tænkte jeg- HOLD DA KÆFT det er vildt. Hvordan kan det lade sig gøre. Nu står jeg her selv. Er stolt og glad for at jeg kom igennem i fin stil og uden skader. Fysisk har jeg det godt. Er ikke mere medtaget end at jeg godt kunne have fortsat. Benene har det godt. 

Jean gik ud efter 32 km. og Kim kommer i mål 6 min. senere. Billedet afslører jeg måske havde løbet lidt over evne og trætheden havde sneget sig ind på mig. Nu står den på hvile inden sidste løb imorgen hos DR. LØB.

  

66/100 NATmarathon i Hjallerup

Marathon nummer 6 var i Hjallerup… tidligt, meget tidligt!

Et stort startfelt stod klar denne morgen i Hjallerup. Klokken havde lige passeret 0745 da jeg ankom til skolen og der var helt mørkt udenfor. Peter havde anbefalet os at medbringe pandelamper til den første time, men jeg håbede at der var lys i lanternen. Ruten har jeg løbet en del gange og kender den rigtig godt så var ikke nervøs. Det eneste jeg ikke kunne kortlægge var de mange vandpytter. Det kostede våde sko og strømper allerede på første runde. Der var koldt, mørkt og vådt - det ville blive en lang og hård dag på kontoret. 

Da løbet blev skudt igang startede jeg bagerst i feltet. Min målsætning denne dag hed maks. 4 timer og så måtte taktikken blive lagt undervejs. En kort prolog efterfulgt af 13 runder. Hader 13 runder. Du kan ikke ligge en strategi på det antal. Havde det bare været 12 eller 14. Skal du stoppe efter hver anden eller hver tredje og hvornår bliver rytmen brudt? Du kan selvfølgelig også bare stoppe ALLE 13 gange du kommer forbi depotet ;-) Jeg planlagde at stoppe efter 2 runder, men følte alligevel ikke det var nødvendigt. Fortsatte uden pause. Efter 3 runder kunne jeg med god samvittighed gå i depot, men nu blev det pludselig interessant at fortsætte. Nu måtte jeg tage en runde ad gangen uden pause. Pludselig stod den på 5 runder uden pause. Nu skulle jeg lige have den sidste med. 6. gang gik jeg i depot. Gik ind og fik en gel og tog min jakke på. Valgte at gå en runde. Ikke fordi jeg var skadet eller træt, men blot for at træne den del. Benene kan godt virke tunge efter en gåpause og være svære at få igang igen. 

Da jeg i depot efter 7. runde gik jeg ind igen og smed jakken. Frøs fordi jeg var gennemblødt. Skiftede trøje og jakke. Ikke den nemmeste opgave når man er våd og kold. Men kom på sporet igen og spiste endnu en gel. Satte tempo på og kunne se der skulle kæmpes hvis jeg skulle nå under de 4 timer. Håbede at jeg kunne tage alle 6 runder uden pause. Men valgte at tage en pause allerede efter 2. Tempoet var fint og humøret var i top. Et kort besøg på det lille hus og jeg var løbende igen. Hentede flere og flere løbere undervejs. Gik i pit igen efter 11 runder. Nu blev tempoet skruet endnu mere op og jeg var godt kørende. 

Kom i mål i 3,55 - træt men glad og tilfreds. Negativ split. Kunne sætte tempo til sidst og de små sprint fik pulsen op men lyn hurtigt ned igen. Tidligere var tilbøjelig til at gå når pulsen kom for højt op. Nu har jeg fundet et tempo hvor pulsen falder hurtigt igen. En rutine og taktik der er meget vigtig på de lange distancer. Har gået og leget lidt med tanken om at finde et 24 timers løb i 2014 hvor jeg kan få prøvet mig selv af. Dog ikke Viborg! Har fået et forbi for lige netop det løb. Måske Bornholm.

65/100 Hals marathon

Efter længere tilløb kom dagen endelig hvor jeg skulle løbe Hals Marathon.

5 marathonløb skulle være i Hals hos Bjarne Jensen og frue. Efter en længere omvej grundet forvirringen på motorvejen kom jeg i sidste øjeblik. Ikke den bedste start på dagen og motivationen var ikke i top. Men heldigvis var vejret med os denne dag.

Et lille begrænset startfelt havde fundet vej denne dag. Mads, Esbensen, Ole, Bjarne og jeg stillede til start på den lange distance og lidt flere på halvmarathon. Der var en god stemning da jeg ankom til Bjarnes garage. Der var stillet et depot med masser af lækkerier frem. 6 runder skulle gennemløbes inden der var fyraften. Den ene halvdel gik langs vandet på små stier og det var fantastisk. Hold da op for en natur. Temperaturen var høj og sveden sprang frem på panden. Overvejede at smide jakken i depotet. Men returen var på cykelstien ind til Hals igen. Her var der strid modvind og jeg droppede planen om at smide jakken igen. Fuld fokus med blikket rettet ned i jorden foran og tage et skridt ad gangen. Tempoet var automatisk lidt højere på denne del. 

Vi dannede hurtigt en lille gruppe bestående af Bjarne, Ole og jeg. Snakken gik lystigt på vandsiden og det var super hyggeligt. Synes faktisk at 6 runder er det bedste antal til et marathon. Efter kun 2 runder er vi en tredjedel igennem og blot en mere så er vi halvvejs. Psykologisk er det nemmere at fordøje. Efter 4 runder mistede vi kontakten til Ole der begyndte at hænge i bremsen. Fjerde runde ventede vi på ham, men jeg fornemmede at han helst ville løbe alene. Derfor besluttede vi at holde farten og sige farvel. Det er mest den mentale del der hård ved disse løb. Tanken om at skulle løbe de næste 4 timer i samme tempo kan godt være hård. Det er ikke benene der gør modstand - det er hovedet. Hører flere gange en stemme der siger "TAK for idag, klæd du bare om og kør hjem igen". Men fortsætter.

På sidste runde kan jeg se at tiden nærmer sig de 4 timer og jeg opfordre Bjarne til at sætte farten op. Men tiden er ikke vigtig for Bjarne, men alligevel følger han trop. Heldigvis kan han ikke se tiden da hans eget ur er løbet tør for strøm. Jeg udnytter situationen og siger at nu skal vi give den gas de sidste 3 km. for at nå det. Der bliver kæmpet og ingen af os vil give op. Vi løber i mål i garagen i tiden 3,56 og Bjarne kigger mistroisk på mig. Vi var da i god tid siger han så… jeg griner og gir ham ret. Det er god værkstedshumor. Efterfølgende står den på æbleskiver i privaten. Gæstfriheden er stor i Hals og jeg kommer gerne tilbage en anden gang. TAK for denne gang Bjarne og god jul til dig og familien.

Nu er jeg halvvejs i projektet. En mental milepæl er overstået. Ligesom et marathon hvor du runder de 21 km. Plejer at sige til mig selv at nu er vi halvvejs og nu skal vi bare hjem. Det samme er gældende denne dag. 

64/100 Rebild 42195 CANNONBALL

Træningstur, cannonball eller et rigtigt marathon?

Det spørgsmål bliver ofte stillet i marathonkredse. Nogle sværger til det sidste andre til det første. En ting har de alle tre til fælles - et marathon er 42195 meter. For mig er det ikke vigtigt om det er et officielt løb, men i stedet er terræn og selskab det afgørende. Netop disse to elementer var opfyldt i dag til Rebild 42195. 

Der var 6 løbere der havde meldt deres ankomst. HH, Bols, Erik, Rene, Mads og undertegnede. Desværre sov Mads over og meldte afbud i sidste øjeblik. Men det skulle ikke tage glæden fra os andre. Der var inden starten aftalt at vi skulle løbe socialt og forsøge at ramme tiden 4.00 - 4.12 - altså små 10 km./t. Den taktik blev dog ikke holdt de første par runder. Men vi satte i banken. 

Starten gik fra p-pladsen i Rebild. Ruten var den samme som til Champagne Marathon den 31/12. 6 runder á 7 km. Dog var ruten lidt længere end forventet. I alt 1600 meter længere. Håber de mange løbere bliver glade for det den 31/12 ;-) En super rute der er hurtig at gennemløbe. Det gode selskab gjorde selvfølgelig også sit til at tiden fløj afsted. Der var indkøbt et sparsomt depot som var stillet an bagerst i min bil. Men det var ikke meget der blev indtaget i løbet af de fire timer som løbet varede. 

Erik og Erik trak det meste af tiden men var gode til at komme ned og samle op undervejs. En rigtig social tur hvor alle ventede på hinanden. Jeg havde igen fornøjelsen af HHs selskab. Var lidt i tvivl om hvem af os der havde løbet de sidste 3 dage. HH var ikke meget værd på de sidste to runder. Sjældent at man ikke hører en lyd fra ham i over en time. Men jeg nød det. Var dog nødt til lige at tjekke hans puls undervejs. Der var liv. Den sidste runde blev tempoet sat op for at komme under de fire timer. Selvom jeg synes at det var under kontrol så talte minutterne alligevel hurtigt. Vi måtte derfor sætte fart på de sidste 3 km. og vi kom ind i tiden 3,58.

Jeg havde en god dag og kunne sætte tempo på den sidste runde. Føler at jeg er godt kørende i øjeblikket. Det er ikke benene der er problemet - men hovedet. Er træt mentalt. Føler det er en kamp hver gang. Skal overvinde mig selv til at fortsætte. En mental kamp udspiller sig fra 20-30 km. Vælger at fokusere på benarbejdet. Det er to stempler der skal køre. Igen og igen og igen og igen. Det ene skridt efter det andet. Det ene ben foran det andet. Ren teknik. Komme fremad uden at bruge kræfter. Træne i at løfte benene så lidt som muligt. Små skridt. Lande på forfod/mellemfod. Bevægelsesøkonom. Ikke snakke - blot kigge ned i jorden foran. Sveden springer frem på panden. Mister meget væske i løbet af sådan et marathon. Har ikke fundet den optimale løsning med overtøjet. Mit inderste lag bliver våd og kold efter kort tid. Så begynder jeg at fryse og tøjet bliver tung. Kan ikke smide det yderst lag fordi så begynder jeg at fryse. Skal have fundet noget uld til det inderst lag. 

Marathon nummer 4 er gennemført og jeg er nu halvvejs i mit lille projekt. Er glad for at jeg nu blot skal møde op i henholdsvis Hals, Hjallerup, Nørresund og Aalborg Øst og løbe de sidste 4 løb. Ingen forventninger. Blot nyde det og komme igennem uden overbelastningsskader. Dagens sang kan høres her. Måske jeg bare skulle gå det sidste stykke :-)

63/100 Bagerens nummer 100

3 på stribe og et jubilæum.

Havde glædet mig meget til denne dag. For det første skulle min gode løbeven Tonni Bager løbe sit marathon nummer 100 og for det andet skulle jeg ud på ukendt grund. Det er efterhånden et stykke tid siden jeg sidst har løbet 3 marathons i træk. 

Der var fuld hus i Fredericia da vi kom frem. I bilen var Finn Sørensen, Rene Randrup og undertegnede. En god lille trio. Der var aftalt at vi skulle køre fra Shell i Haverslev kl. 07.15. Folk der kender mig ved godt at det er midt om natten. Jeg er ikke god til tidlig afgang. Heldigvis fik jeg sovet en god time i bilen. 8 runder skulle der løbes inden marathon nummer 3 er i hus. En rute der godt kunne gå under betegnelsen trailløb. Mine medbragte Asics Nimbus er ikke beregnet til sådan et underlag og jeg måtte flere gange liste rundt i svingene. 

Lå i en super gruppe med Vagn og Bengt. Men vidste godt at det gode selskab hurtigt ville få en ende. Begge løbere er utrolig stærke og godt løbende og som tiden skrider frem så sætter de ubarmhjertigt farten op. Du har to muligheder. Enten så følger du med og risikere at dø langsomt eller også siger du farvel og løber i dit eget tempo. Jeg valgte klogt nok det sidste. Har ikke modet til at kaste mig ud i sådan en slutspurt. Er stadig bange for dagen imorgen. Måske kan jeg godt hænge på i 10-12 km. til mål, men hvad med prisen dagen efter. Bliver nødt til at holde mig til min plan. 

Første sagde Bengt farvel og en runde senere sagde Vagn farvel. Jeg listede de sidste to runder rundt og holdt tempo. Dog med et lille tidstab men stadig indenfor tidsgrænsen. Kom i mål i tiden 3,58 og det tredje marathon er i hus. Oplevede en lille smerte i højre knæ de sidste to runder. Men er ikke sikker på om det er en form for fantomsmerter eller om der er noget om snakken. Var klar til at gå de sidste 5 km. hvis det blev påkrævet. Havde dog meldt ud at hvis der kom smerter så ville jeg stoppe. Også selvom tælleren stod på 35 km. Men en ting er hvad man aftaler inden løbet en anden ting er hvad man vælger når man står midt i finalen. Valgte at fortsætte. Heldigvis var der ingen smerter efterfølgende. 

62/100 2 halvmarathons

Dag 2 i projekt 8/8.

Tiden er blevet en faktor i mit projekt. Ikke sluttiden men den tid jeg har til rådighed. Derfor blev jeg nødt til at splitte dagens lange tur op i to. Løb det første halvmarathon kl. 13.00 lige efter arbejde. En landtur fra Skørping, Asp, Sejlstrup, Fræer, Gl. Skørping og retur til Bentevej. I alt 21 km. med 3 indlagte gåpauser undervejs. 

Havde taget Salomon drikkebæltet på. Men det fungere ikke. Det er det samme som Casper løb med til Yukon og som jeg også regner med at skulle løbe med. Men føler det sidder og hopper og så strammer det på maven hvis jeg spænder det mere. Aaaaargh. Løb med det i hånden det meste af tiden. En detalje som jeg skal have på plads inden. Kom også i tvivl om hvorvidt det kan sidde der når jeg først har seletøjet på. Men det må jeg teste i januar. Jævn tempo undervejs og jeg kom rundt i 1,55.

Herefter var der juleafslutning i dagplejen. Menuen stod på æbleskiver og saftevand. 

En time senere stod jeg igen klar i løbetøjet. Denne gang var det tre runder i Skørping á 7 km. Så dagens samlede total ville komme på 42. Holdt et jævnt tempo på alle tre runder. Måtte dog trække en gå-trumf på de sidste to runder. Men det gik lige op med at jeg skulle stå for toget på den første. For hver runde gik turen forbi Bentevej for at drikke vand. Kunne godt mærke kræfterne igen begyndte at slippe op. Der skulle kæmpes for de sidste kilometer. En mental kamp der for alvor sætter point på kontoen. 

Den samlede tid for begge løb er lige 4 timer. Var godt mat i betrækket da jeg kom hjem. Havde ikke fået nok energi på motoren efter løbebåndsmarathon. Bliver nødt til at arbejde meget mere med den del. Det er vigtigt at holde et jævnt tempo uden at bruge for meget brændstof. 

Marathon nummer 2 er i hus.

61/100 Løbebåndsmarathon

42195 meter på løbebånd i Fitness DK i Horsens.

Alene overskriften ville få de fleste til at ryste på hovedet. 42 km. på løbebånd lyder kedeligt og jeg får ikke meget opbakning blandt dem jeg har fortalt historien til. Men ikke desto mindre glæder jeg mig til arrangementet.

Turen gik til Horsens torsdag eftermiddag sammen med Rene Randrup, Finn Sørensen og HH. Super selskab. For Rene og HHs vedkomne var det et gensyn med Fitness DK i Horsens da de også var med sidste år. Lars Mose arrangere eventen og det var fjerde gang. Undervejs er der indlagt 4 små stigninger på henholdsvis 4, 5 og 7 procent. Dertil er der planlagt julesange for hver 20. minut. Ensformigt? NEJ overhovedet ikke. En af årets sjoveste løb og som jeg helt sikkert kommer tilbage til. Efter hver julesang komme Lars Moses datter rundt med forplejning. Slik, chips og saltstænger. Løb vi tør for væske fyldte hun hurtigt flasken op igen. Super service. Der var stillet 10 løbebånd op med front imod hinanden. Desværre var der kommet et afbud og vi stod 9 klar til start. 

The usual suspects

Havde ikke lagt en taktik for dagens løb. Blot en lille bøn om at være i mål inden 4 timer. Men vidste ikke hvad jeg gik ind til så ville se tiden an. Havde tidligere løbet 20-25 km. på løbebånd så helt nyt var det ikke. Havde planlagt at gå på de 4 stigninger - i alt 4 km. Lå ud i 11,5 km/t indtil første stigning. Herefter hed den 13 km./t indtil 2. stigning. Kunne godt mærke det var for hurtigt. Herefter hed den igen 11,5 km./t indtil 3. stigning. Det samme gentog sig indtil 4 stigning. Havde dog indlagt en interval på 13 km./t over en strækning på 4 km. Herefter begyndte det så småt at være slut med kræfterne. Kunne dog regne ud at de sidste 6 km. til mål skulle løbes i 10,3 km./t for at ramme lige nøjagtig 4 timer. Derfor blev autopiloten sat på 10,5 km./t og jeg kom i mål i 3,59,14.

 

Havde et godt løb og var tilpas efterfølgende. Flere af de andre løbere døjede med dehydrering grundet varmen og luftfugtigheden. For mig er tiden ikke vigtig. Det primære er at komme i mål uden at have brugt unødigt mange kræfter. Tænker stadig på de efterfølgende 7 dage. Havde tabt 2,5 kg. på de 4 timer. Ren væske. Derfor er det ekstra vigtigt at fylde depoterne op bagefter. Desværre er det ikke en af mine spidskompetencer. 

60/100 DIRTY GYM

15 - 12 - 9 TAK for kaffe.

På trods af blod, sved og tårer vendte jeg tilbage til Dirty Gym. Denne gang var det dog ikke styrke der skulle trænes men interval - hvis det altså hedder det i Crossfit kredse. Den sædvanlig opvarmning med romaskinen og udstrækning med sving, hop og bøj. Derefter stod den på squat. En disciplin som jeg ikke er dus med. Jeg erfarede også at puder til at skåne nakken med ikke eksistere i Dirty Gym. Det skal gøre ondt før det gør godt.

Selve WOD bestod af burpee, mavebøj samt boxjump. Først med 15, så 12 og til sidst 9 gentagelser. Ser ikke skræmmende ud når Kasper gennemfører sættet og jeg undervurdere nok lidt øvelsen. Men jeg skal lige love for at jeg kom på andre tanker. Det var vildt hårdt. Sveden sprang frem og specielt mavebøj var mission impossible for mig. Kom igennem for mig en hæderlig tid og generelt var jeg bare glad for at dagens træning var overstået. Som afslutning gennemgik vi lidt coreøvelser som ville være god træning for en løber. 

WHAT IS CROSSFIT… få svaret her

59/100 Behandling nummer 4

Graston - The best a injured runner can get!

Har egentlig opgivet at tale Henrik fra behandling. Han lytter ikke efter hvad jeg siger. Jeg foreslår massage og han synes vi skal behandle. Er dog glad for at jeg lytter til ham, da jeg er sikker på at det er den rigtige metode. Selvom det gør ondt så håber jeg at det er det rigtige at gøre. Jeg er meget overtroisk. Analysere hele tiden tilbage for at sikre mig at jeg fortsætter med at gøre det rigtige. Udstrækning, behandling, træning, rest., kost og vigtigst af alt godt humør. Dog glemte jeg lige at gøre opmærksom på at Samsons styrke sad i håret. Det samme tror jeg er gældende for mig. Vi lader i hvert fald skægget stå indtil det er slut. 

Holder dagen træningsfri.

58/100 Frem Fitness

3 hviledage indledes med en tur i fitness.

På torsdag starter helvedes ugen (13 dage). 8 marathon på 8 dage. 2 hviledage inden det atter går løs den 29/12 til Fussingø Trail (45 km). Til sidst sluttes det hele af med et ordentlig knald den 31. december med CHAMPAGNE marathon. Hele optakten til Yukon står og falder med de 11 løb. Gennemføres det hele uden problemer og efterfølgende skade så kan Yukon bare komme an. Dog vil jeg lytte til kroppen og stoppe hvis der opstår problemer undervejs. Men køreplanen bortfalder ikke og der vil atter være løb dagen efter. Det kan også være at jeg bliver nødt til at dele nogle af marathonløbene op i 2 halvmarathons. Tid og rest. afgøre det valg. Men ingen tvivl om at det ville give et kæmpe boost til selvtilliden og motivationen hvis jeg kommer igennem.

Men aftenens træning var henlagt til Frem Fitness. Igen stod den på styrke og balance. Valgte denne gang at sætte maks vægt på maskinen og kun tage 5-6 reps. Trænede kun ben denne dag. Fik selskab af HH. 

57/100 SøndagsLØBEklubben

Glædeligt gensyn med søndagsLØBEklubben.

Søndag var det tid til en hyggetur i Rold Skov med søndagsLØBEklubben. Det er efterhånden et stykke tid siden jeg sidst har været på tur med drengene. Så det var med stor spænding at jeg stod klar denne søndag på Skørping Skole kl. 10.00. 

Esben, Bols og HH havde varslet deres ankomst så den gamle klike var atter samlet. En ting er sikkert når vi er samlet - hyggen har første prioritet. Derudover var der et par medløbere der gjorde os selskab denne dag. Vi aftalte inden afgang at vi havde en time og så skulle vi være tilbage igen. Da der ikke var nogen der ville tage førring sprang jeg til og satte kursen mod St. Økssø. Første den store runde så den lille og retur til skolen. 58,36 viste tælleren da vi atter stod i skolegården. Tempoet hed 4,44 og der var forholdsvis ro de sidste 4 km. hjem fra søen. Hold da op hvor har jeg savnet det selskab og den jargon der er på disse søndagsture. Der bliver skudt med spredehagl og passer man ikke på så står man for skud. Det sker ofte at HH stikker næsen og det lader sig ikke gå ubemærket hen. Men det er en del af gamet. Vi sluttede en god tur af med cola i skolegården.

Dagens andet træningspas var et gensyn med Kasper Myrup og Dirty Gym. Mottoet er "Gør drenge til mænd". Jeg har en forbi overfor Dirty Gym og Kasper Myrup. Sidste gang (18 mdr. siden) tog han fuldstændig livet af mig. Denne gang var han dog varslet. Der er ingen styrke nord for livet. Vi startede lidt forsigtig ud med opvarmningen og efterfølgende squatøvelser. Kasper er en super coach og går meget op i at øvelserne bliver foretaget rigtigt. Håber det lykkes for ham at få sit eget center i Hobro. Der er stor opbakning til projektet og jeg vil uden tvivl være medlem. Herefter var det tid til WOD (tror jeg nok det hedder) 250 meter roning, 10 armbøjninger og 10 squat. Jeg lå jo fra land som gjaldt det liv og død og da jeg var færdig med squaten så jeg tilfreds over på Kasper. Lige indtil han sagde at det var første sæt af 8. Det stivnede smilet lidt og jeg kravlede op på romaskinen igen. Det var SINDSYGT hårdt. Mine armen kunne slet ikke holde kroppen oppe da jeg var halvvejs. Det blev en pinlig indsats. Efter 5 sæt kunne Kasper godt se at jeg skulle have hjælp. Han kastede håndklædet i ringen som en anden coach ved ringside. Jeg var færdig. Ingen tvivl om at det er god træning men jeg må konkludere at der er lang vej fra dreng til mand i Dirty Gym. Jeg sagde pænt tak for idag og listede ud til bilen. Mine armen var så medtaget at jeg havde svært ved at skifte gear på vej hjem. Men trøstede mig med at det måtte blive bedre efter et par gange. 

Roger and OVER!

56/100 Marathon, risengrød og i selskab med julemanden

Fantastisk gensyn med stormesterens hjemmebane.

Slaget skulle stå den 14. december i Aars. Dagen hvor jeg igen ville være fit for fight og kunne løbe 42195 uden smerter i knæet. Men det var samtidig også med en vis spænding at jeg begav mig mod Aars. Hvad nu hvis skaden ikke var helet? Hvad nu hvis den kom igen? Hvad ville jeg så gøre?

Havde besluttet mig for at stoppe lige så snart jeg mærkede et tilbagefald. Noget der ville være fuldstændig utænkelig for blot seks måneder siden. Quit is not an option. Havde aldrig tidligere fået en DNF. Men nu var det pludselig det store mål der var det vigtigste. Disse marathons var jo blot midlet for at nå der til. En god gang træning - ikke mere end det. En tankegang jeg nok skal vende mig til. Lyt til kroppen og ager ud fra det. Man bliver vel ældre og klogere. 

Jeg ankommer til Aars tennisklub kvart i ti. God tid og med tårnhøje forventninger. Kigger rundt for at finde de andre løbere. Men der er ingen. Er det den forkerte dag? Pulsen stiger allerede og da jeg spørg nissepigen i depotet hvor de gemmer sig, siger hun blot: Jamen de er da løbet! WHAT??? Humørbarometeret falder lige et par grader der. Hvornår er de løbet og tror stadig hun tager pis på mig. De løb her kl. 0930. Ups… det havde jeg ikke set. Er det bare den almindelig rute vi skal ud på? Naaarj det mener hun ikke - men følg skiltene.

Springer prologen over og følger markeringen rundt på den 4,2 km. lange rute. Jeg giver den lidt gas i starten for at se om jeg kan nå dem. Møder ikke nogen på den første runde. Men på vej ned til depotet igen kommer de løbende imod mig. Det er et vendepunkt. Allerede på anden runde kommer jeg op til de bagerste løbere. Denne dag skal blot være en test og jeg tager mig tid til at følges med de forskellige grupper. Får en god snak med Martin Grøn, PH, Søren fra Grenaa, Eegholm, Jens, Bengt (skal nok lade være med at offentliggøre din lumre historie…), Dr. Løb, Vagn, Martin Thomsen (selvom han bare løber i fuld fart forbi) - super selskab der er samlet denne dag. 

Mærker intet til knæet. Måske fordi mine tanker var et helt andet sted. Der bliver indlagt små sprint hvergang jeg skal op til en ny gruppe foran. Specielt de 3 km. op til Vagn trak tænder ud og slog mig lidt ud. Måtte efterfølgende slippe ham igen. Der skulle kæmpes for de sidste to runder hvor mudder og markvej trak de sidste krafter ud af mig. Efterfølgende skulle prologen løbes inden målgang.

Kom i mål i 3,38 (netto) og det var langt over forventning. Men vigtigst af alt uden smerter. Så med rettidig omhu så tror jeg at skaden er ovre. Ville gerne løbe et marathon igen allerede imorgen i Brønderslev men har valgt at blive hjemme og løbe med søndagsløbeklubben. 

55/100 Hviledag

Gennemgang af udstyr med Casper.

Grundet ømhed i baglåret valgte jeg at holde en fridag. Det var samtidig også i god tråd med at slappe af inden morgendagens marathon i Aars. Et løb jeg var meget spændt på. Kunne skaden holde til at løbe 42195 meter så kort tid efter.

Var på besøg i SPORT de LUXE for at snakke udstyr. Har fået en god aftale med dem og Salomon. Der blev bestilt Sko, bukser, mellemlag samt jakke. Derudover fik vi kigget på hue og luffer. Selvom vi kun er midt i december, synes jeg alligevel at jeg er kommet for sent ud af starthullerne til at få styr på udstyret. Men SPORT de LUXE lovede at det ville være hjemme mellem jul og nytår.

Har fået en tidlig i julegave i form af denne pakke

Jens Peter fra NDO Supply som blandt andet forhandler Montane har lovet at hjælpe mig med yderste lag. Lidt forskellige dunjakker, skaljakker samt bukser fra Montane som kan klar de mange minusgrader i Canada til januar. Fedt Fedt Fedt. Glæder mig til at prøve udstyret i et frysehus. Montane er også hovedsponsor på Yukon Arctic Ultra. 

Foder er også kommet på plads. Læste en anmeldelse af tørfoder til ultraløb på Ultrarun.com og Christian anbefalede Expedion Food fra England.

Jeg kontaktede dem efterfølgende for gode råd omkring forplejning til Yukon. De var rigtig hurtig til at svare og ville samtidig tilbyde en rabat på køb af Expedition Food. SUPER. 

Nu begynder det at lysne på udstyrssiden samt på skadessituationen. Det har været en hænderne-over-hovedet-dag og humøret er i top. Har samtidig snakke med Casper omkring udstyret. Hvor meget han havde på undervejs, hvor meget der lå i depotet og hvad der var i slæden. Det er rigtig god viden at få inden vi skal afsted og som jeg sætter stor pris på. Casper er en god ambassadør for løbesporten og et stort forbillede for os motionister. Når tasken skal pakkes vil jeg komme mere ind på hvad der skal være i kælken og hvor meget vand vi har med fra checkpointet. Det var meget vigtig viden Casper delte med os der. Varm energidrik… lyder spændende :-)

54/100 Behandling nummer 3

Stop mens legen er god.

Jeg havde forberedt den helt store salgstale overfor Henrik inden behandlingen kl. 0800. Men argumenterne var ikke holdbare. Havde håbet vi kunne nøjes med massage nu da smerterne var forsvundet. Men Henrik insisterede på at vi skulle fortsætte. Øv… det gør pisse ondt. Men vælger at lytte til erfaringen og lader mig mishandle igen. 

Først en omgang massage for at varme musklen op. Herefter Graston med en sløv kniv og og til sidst akupunktur. Det ser meget uskyldigt ud men farven på låret vidner om noget andet. Herefter bliver det tapet op med kinesiotape. Håber det bliver sidste gang. Har dog aftalt en omgang massage i næste uge.

Efter behandlingen var der lidt ømhed i musklen. Aftentræningen blev derfor i motionscenter i Skørping. Efter balancetræning stod den på crosstraineren. 65 minutter med hilly terræn. Super god træning. Men kunne efterfølgende konstatere at maskinen i Hobro er bedre. Den er bedre til at træne lårene. Havde i dagens anledning taget ipaden med og den kunne fint stå på instrumentbrættet. Det blev til et gensyn med Yukon filmen. God inspiration og tiden fløj afsted. Udstrækning bagefter og i bad.

Havde også en god snak med Per fra Valsgård. Han har læst min blog - jubii, så er der én der læser den :-) Han havde været igennem samme forløb med et løberknæ. Samme smertefulde behandling med Graston. Han trænede ekstra hård bentræning i den periode. 4-5 gentagelser med maks. belastning. Derudover brugte han crosstraineren meget. Han kunne kun løbe 5 km. ad gangen men det var med fuld knald på. Det gjorde faktisk at han var blevet væsentlig hurtigere da skaden var ovre. Det vigtigste er at holde sig igang. Det tog 2-3 måneder for Per at komme igennem skaden. Det betyder at der er håb forude. Super lige at få snakket med en der har prøvet det samme og som kunne kaste lys over sagen.

53/100 DOBBELT op på succesoplevelser

Livet skal forståes baglæns… men leves forlæns.

Har brugt det meste af dagen på at analysere hvad der gik godt igår. Kan jeg bare gentage den succes så vil jeg igen opleve en løbetur uden smerter. Er stadig helt høj fra løbeturen igår. Men er samtidig også realistisk. Skaden kan komme igen hvert øjeblik det skal være. Det er heller ikke sikkert at den er forsvundet blot fordi jeg ikke kunne mærke den igår. 

Dagen startede med styrketræning i Frem Fitness. En hurtig opvarmning på ryggen af cyklen hvor efter der blev trænet balance samt udstrækning. Træner meget ben træning i tårnene. Benene kører kryds med træk fra foden. Super god træning for knæ og lår. Herefter stod den på kettlebell træning. Fantastisk træningsform der kommer hele overkroppen igennem med naturlige løft. Er blevet helt bidt af denne træning og har købt min egen kettlebell til træning der hjemme. Derefter blev der trænet squat med sandsæk. Samt hop til skammel. Noget det kan mærkes baglårene men giver styrke. Hurtig bad og på arbejde bagefter. Det er en perfekt start på dagen. 

Aftenturen var jeg meget spændt på. Havde en løbeaftale med min gode løbeven Jesper. Der var genvalg til ruten fra dagen forinden. Men det der fyldte i mine tanker var om jeg var blevet helt fri for skaden eller om det ville komme igen nu. Forsøgte at holde samme tempo som dagen forinden i håb om at det ville have samme effekt. Desværre var det ikke muligt da jeg havde indtaget aftensmaden alt for sent. Men de 8 km. blev gennemløbet i godt selskab og i et fint tempo og vigtigst af alt uden smerter. Jeg har derfor erklæret løbeskaden for overstået og jeg vil hermed ikke omtale den længere. Det kan pludselig blive noget mentalt hvis man hele tiden omtaler den.

Pludselig er starten kommet nærmere.

52/100 Dobbelt op

Hvis jeg ikke kan løbe… må jeg træne ALT andet.

Er kommet til den konklusion at hvis jeg ikke kan løbetræne så må jeg træne alt andet for at styrke samt bevare motivationen. Efter en tur til EM i svømning i Boxen i Herning var der til til et besøg hos Hobro Helsesport. Derefter møde i Mariager for til sidst at tage en aftenløbetur når jeg kom hjem.

Hos Hobro Helsesport blev der trænet balance, lænd/mave samt bryst og skulder. Bruger for det meste kun maskiner til at træne styrke. Træner ikke for at blive STOR men for at styrke kropsholdningen samt gøre led stærkere. Det fungere fint selvom centrets pensionister har flere skiver på end mig. Er begyndt at bruge et vippebræt meget. Mellem hver øvelse står jeg 1-2 minutter på brættet. Det styrker led i både ankler og knæ. Herefter blev det til 30 minutter på crosstraineren. Når jeg træner på den kommer der ingen smerte i knæet. Men den får pulsen op og sveden springer frem. Tænker kort om man kan gennemføre Yukon med kun at træne på en crosstrainer. Måske jeg kan træne 4 timer på en crosstrainer. Skør tanke men samtidig et signal om at jeg endnu ikke har opgivet tanken om at gennemføre. 

Efter mødet i Mariager var det tid til en aftentur. Tænkte over på vej hjem hvilke rute og retning jeg skulle løbe. Har være vant til at bare at løbe til Rebild og hjem igen. 8 km. Jeg ved hvor hver eneste stigning er. Jeg ved hvor lyset er gået ud i lygtepælene. Jeg ved at smerten i knæet kommer ved tandlægen. Jeg ved hvad uret står på når jeg når parkeringspladsen foran Rebildhus. Jeg ved at jeg automatisk løber hurtigere når jeg kommer til huset mellem Rebild og Skørping. Krydser vejen 100 meter efter tanken da jeg ved at det er det bedste/korteste sted at krydse vejen. Måske jeg skulle løbe den anden vej rundt i dag. Måske jeg skulle finde en helt ny rute i Skørping. Da skoene var mont. og uret sat igang gik turen ud på en helt ny rute. Tempoet var højt og humøret i TOP. Zig Zag igennem byen. Havde i dagens anledning taget et knæbind på. Det havde jeg også til Citroen Marathon uden at det hjalp. Men denne gang havde det magiske kræfter. Smerten udeblev og som jeg kom længere og længere frem begyndte jeg at tro på at det måske slet ikke ville ske denne aften. Tempoet fik lige et nøk mere op. Holdt en kort pause ved privat hospitalet. Hvor jeg gik med armene over hovedet i en sand rus… glædes rus over at jeg ikke kunne mærke skaden. Havde lyst til at skrige glæden ud. Men forholdt mig rolig. Tror ikke der er nogle der ved hvor vigtig det her er. Det øjeblik havde jeg ventet længe på. Måske det alligevel var håb forude. Måske min bøn til de højere magter er blevet hørt. Jeg satte igang igen… skruede tempoet endnu mere op. Nu skulle jeg bare hjem og nyde successen. Havde bestemt mig for når jeg åbnede døren så skulle glæden deles med hele huset. Selvfølgelig ville Mille vågne og Line blive sur. Men glæden skulle deles. Ganske rigtig… som jeg havde forudsagt. Mille kaldte ind fra soveværelset… FAAAAR FAAAAR! 8 km. på en fantastisk rute. I et højt tempo. Uden smerter og med fornyet håb på at Yukon alligevel er inde for rækkevidde.

Ved godt af erfaring at skaden lige pludselig kan komme igen. Man skal passe på med at glæde sig for tidligt. Sidste gang kom den midt under en gåtur med hundene. Så det behøver ikke nødvendigvis at være under en løbetur. Men denne gang vil jeg forebygge istedet for at helbrede. Vil i motionscenter hver dag og træne balance og styrke. Nu skal det være. Ser frem til lørdagens marathon i Aars det for alvor skal give et signal om skadens omfang. Imorgen står den på behandling hos Henrik. Tror vi skal satse på en gang massage istedet for. Er bange for at vække den til live igen. 

51/100 En ny start

Halv begyndt - er halv fuldendt.

Det var med meget stor spænding at jeg bandt snørrebåndene mandag morgen kl. 0600. Efter en uges pause med smerter i knæ og en brutal behandling hos fysioterapeuten var det tid til at teste skaden. Havde de 7 dages pause hjulpet… kunne ikke vente med at få svaret. Men frygtede samtidig også at svaret var negativt. 

Startede stille og roligt ud og alle alarmklokker var aktiveret. Selv den mindste smerte eller ømhed blev registreret på øverste etage. De første par kilometer gik fint og det eneste der blev registreret denne morgen var min hjertebanken og kraftige åndedrag. Men så skete det. Langsomt men sikkert kom ømheden snigende ind på mig igen. Måske det bare var mig der overreagerede og tolkede det som om at skaden stadig var der. Noget var dog forandret. Det var ikke den gamle smerte jeg kendte til men en anden. Knap så ubehagelig men stadig til gene. Øv øv… men ikke mere end at jeg godt kunne gennemføre turen på de 8 km. Måske den skal løbes væk. Måske er det bare den sidste behandling jeg mangler før den er helt ok.

Da klokken havde rundet de 2030 om aftenen stod jeg igen klar i indkørslen. Denne gang med fornyet tro på at det var bedre samt en pandelampe. Turen gik ud til St. Økssø. 13 km. igennem skoven med væltede træer som den næststørste fjende. Den største var stadig skaden. Morgenturen kan kategoriseres som en 4´er hvorimod denne her om aftenen var en 8´er. Måtte ned og gå mange gange de sidste 6-7 km. hjem. Humøret var helt i bund. En hurtig analyse viste at jeg havde døjet med denne skade i mindst 5 måneder. Det kostede min deltagelse i Viborg 24 timer, Aalborg 6 timer, Mors 100 miles samt for nylig Citroen Marathon. Dertil skal der ligges en antal marathonløb der kun er gennemført på vilje men med stor smerte. Jeg var presset som aldrig før. Havde tilmeldt mig verdens koldeste og mest ekstreme løb i Canada og har endda overtalt min gode løbeven Torben til at tage med. Og nu hænger min egen deltagelse i en tynd tråd. Det er F… til at græde over. Pause hjælper ikke. Behandling med ultralyd virker ikke. Graston virker ikke. Akupunktur virker ikke. Der skal hjælp fra de højere magter til. Er tæt på at smide håndklædet i ringen og melde fra. Har fået gode løbevenner til at arrangere 7 marathon fra den 20/12 og fremefter. Til ære for mig og nu er jeg ikke engang sikker på at jeg kan gennemføre.

Håber på at dagen imorgen bliver bedre.

50/100 SKADET

Sidste hviledag i denne omgang.

7 hviledage er det nu blevet til i denne uge. Forhåbentlig bliver det også den sidste. Imorgen starter en ny uge og en ny fase i min træningsplan. Glæder mig til at komme igang igen og få testet knæet. Det bliver en stille og rolig morgentur til Rebild. Jeg er samtidig halvvejs i min træning frem mod Yukon. 

Det næste delmål bliver de 7 marathons på 7 dage med start den 19. december. Er spændt på hvordan det kommer til at gå. Jeg skal dog være helt skadesfri før jeg tager dem alle. Der er ikke råd til yderligere pause. Motivationen er helt i top for at komme igang igen. Hvis ikke knæet er helt klar så står den på styrke samt spinning hele ugen. 

49/100 Behandling

Besøg nummer 2 hos Henrik.

Der var stadig ømhed i musklen men der var fremgang at spore. Selve behandlingen tager en time og efter at Henrik havde masseret den var den klar til en omgang kinesisk selvpineri. Om det var fordi jeg var bedre til at bide smerten i mig eller om den faktisk er blevet bedre ved jeg ikke. Men dagens behandling var ikke så smertefuld som første gang. Fremgangsmåden var den samme som første gang men denne gang sluttede vi af med at sætte kinesio tape på. Det skal sikre en bedre blodgennemstrømning samt hurtigere helning. 

Ny tid blev aftalt til torsdag. Det er dog lige i overkanten at skulle vente så lang tid, men Henrik er en eftertragtet herre og har en fuld kalender. En samarbejdsaftale blev drøftet omkring massage. Er rigtig glad for den mulighed og måske jeg skulle tænke mere i den retning end blot løbe mange kilometer. 

Bagefter stod den på styrketræning i Frem Fitness. Kort opvarmning på cyklen og så stod den på rygtræning, mave/lænd samt balance. Brugte kettlebells og fik lyst til at arbejde mere med dem fremover. Har nu bestilt en hjem til og set lidt forskellige videoer på youtube. Må også hellere igang med crossfit. Har lovet Kasper Myrup MANGE GANGE at nu skulle det være. Men har måtte løbe fra mit ord gang på gang. LØFTEBRUD. Men nu skal det være. Kasper kommer hjem på onsdag næste uge og så starter jeg. 

48/100 SKADET

Løbefri igen.

Det er lidt frustreret ikke at kunne løbe midt i forløbet. Men har valgt at holde helt fri i en uge.  Håber at kunne give den lidt hvile og lade kroppen restituere igen. Var i motionscenter i Hobro Helsesport og træne ben.

47/100 Behandling aflyst

Måtte aflyse dagens behandling.

Havde idag en tid hos Henrik kl. 0800 men måtte desværre aflyse igen. Min muskel er stadig meget medtaget fra sidste behandling. Hele musklen er øm og hævet. Det giver derfor ingen mening at behandle den allerede. Fik i stedet en ny tid lørdag kl. 0900. Er lidt nervøs over udviklingen. Men Henrik beroliger mig med at det er en helt naturlig udvikling efter første gang. 

46/100 SKADET

SKADET dag 3 uden løb.

45/100 Behandling

Første besøg hos Henrik Poulsen.

Var nervøs inden mit første møde hos Henrik. Hans afsluttende kommentar om, at det var en brutal behandling der ventede mig, havde gjort stor indtryk. Dog ikke til det positive. 

Dommen var klar og jeg havde fået mig et løberknæ.  Den store muskel der går fra hoften og ned og hæfter på ydersiden af knæet er skyld i mine problemer. Der er tale om en overbelastning af netop den muskel. Henrik vil derfor masere skaden væk. Ikke med de bare næver men med kinesiske redskaber. Store og små jernredskaber der minder om knive. Dog uden skær. Runde og med krummelurer. 

Først bliver musklen masseret med hænderne og bliver mere smidig. Herefter bruger han en teknik der hedder Graston. Det er denne teknik der er brutal. Det gør sindsygt ondt. Sveden pibler frem på min pande og i hænderne. Som at få et trælår igen og igen og igen og igen. Må bede ham holde pause med jævne mellemrum. Kan ikke forstå hvordan noget så brutalt skal kunne fjerne en skade. Men med ondt skal ondt fordrives. Han starter med et stor redskab helt oppe ved hoften og slutter af med den lille "kniv" nede på siden af knæet. Effektiv behandling er kun 7-8 minutter. Men tag ikke fejl - det er voldsom smerte i samtlig 7-8 minutter. Huden bliver rød og små blodsamlinger kommer frem. Meget normalt fortæller Henrik. Jeg er lidt nysgerrig omkring hvor mange patienter der har modtaget denne behandling og om jeg er den mest pivede? Der er stor forskel på folks smertegrænse og jeg får bekræftet at jeg nok ligger i den lave ende. Der har været flere mandfolk i stolen der ikke har sagt en lyd. Hmm… ?!?!?

Bagefter fik jeg akupunktur. Små nåle der sættes i huden og skal sikre en bedre blodgennemstrømning. Henrik forsikre mig om at der ikke er tale om hokus pokus da jeg spørg ham. De bliver drejet rundt for hvert minut. Herefter er første behandling slut. Håber ikke jeg skal opleve mange af disse behandlinger. Venter nu i spænding om ikke det skal blive bedre. 

44/100 SKADET

Skadet dag 1.

Har besluttet at holde pause indtil skaden er under kontrol. Har tidligere benyttet mig af Benefit i Hobro og det har altid været med stor succes. Men denne gang kræves der en anden behandling. Kontaktede derfor Henrik Poulsen fra Skørping.

Henrik har en klinik på Gl. Skørpingvej og har stor erfaring med løbeskader. Han havde allerede en tid tirsdag kl. 0800 så jeg var glad og spændt på besøget. Spændt fordi Henrik nævnte at ville forsøge med en kinesisk teknik som han har haft stor succes med tidligere - men den var meget brutal. 

43/100 Citroen marathon

Et uheld kommer sjældent alene.

Kendte godt svaret allerede da jeg stod op søndag morgen. Det var dagen hvor en DNF ville stå ud for mit navn. Overvejede om det kunne betale sig at tage afsted og forsøge at løbe 42195 meter når smerterne i knæet var de samme som dagen forinden. Skulle jeg i stedet bare blive hjemme og tage en DNS. Did Not Start er mere spiselig end Did Not Finish. Men af respekt for løbsarrangøreren valgte jeg at tage afsted. Det var 5. og sidste gang at der blev afholdt Citroen Marathon på den første søndag i advent. En løb som tiltrækker sig stor opmærksomhed og som har knap 200 løbere på startlisten.

God stemning inden starten hvor alle løberne var samlet i udstillingen. Der var en del lodtrækningspræmier denne dag. Blandt andet 2 startnumre til Rotherdam Marathon - tillykke Tony Bagger. Efter en kort nedtælling blev løbet sat igang. Jeg lå i den sidste tredje del og der blev løbet hurtigt allerede fra starten. Der blev slået et stort hul op til det store midterfelt og når jeg kiggede tilbage var gruppettoen lige bag mig. Kiggede ikke engang på uret men var klar over at mit tempo var lav. Men det var knæet der havde min store opmærksomhed. Der var smertere allerede da jeg løb ud for udstillingen. Men havde et spinkelt håb om at de ville forsvinde og jeg ville gennemføre som så mange gange før. Det skulle bare lige varmes op.

Allerde da vi løber ind i Østerådalen begynder jeg at lave en ny målsætning. Er klar over at jeg ikke kommer igennem idag. Havde forberedt mig mentalt på at jeg ikke ville gennemføre. Nederlaget var derfor ikke så stort. Det er jo også kun et træningsløb. Det store mål hedder jo Yukon. Det er okay at give op. Lyt til kroppen. Forvær ikke skaden og bliv fit for fight igen. Hold kæft hvor var jeg god til at finde undskyldninger for at give op. Fornuften er den bedste undskyldning for at stoppe. Men jeg skulle mindst løbe 3 runder og dermed et halvmarathon. 1 km. senere hed målsætningen 2 runder og måske en gå runde. 500 meter senere hed målsætningen bare at komme i mål og så stoppe. Jeg skulle bare hjem.

Stoppede da jeg kom i depotet igen. Tempoet hed 5,30 og jeg havde løbet væsentligt hurtigere end jeg troede undervejs. Måske jeg kunne have gennemført hvis jeg havde brugt mere tid - det finder jeg aldrig ud af. Løbet blev vundet i 2,45 - VERDENSKLASSE. Det er ikke helt fladt og du skal over broen 6 gange hvor der er en god stigning. Desuden var der en god modvind undervejs og et underlag der kræver fuld opmærksomhed.

Er faktisk ikke så irriteret over at skulle stoppe før tid. Er mere frustreret over at jeg ikke kan komme af med den skade. Hvor lang tid skal jeg døje med den? Hvad skal der til for at den bliver god igen? Vil jeg kunne gennemføre Yukon med skaden? Alle sammen spørgsmål som optager mig meget og som jeg ikke kan svare på. Det er mentalt hårdt.

Er lidt overtroisk.
Når jeg har kæmpet og løbet et godt løb så vinder Brøndby også. Men frygtede aftenens kamp mod FCK. Ikke helt uden grund. Fordi Brøndby valgte samme taktik som mig og lå sig på ryggen og blev kørt over af FCK. 1-3 på Brøndby Stadion. Øv øv…

Et uheld kommer sjældent alene!

42/100 Dr. Løb og Kims nummer 100

Så kom dagen hvor jeg skulle have min debut hos Dr. Løb.

Det var 8 gang at Rene Randrup afholdte et af sine populære løb i Aalborg Øst. Denne dag skulle vi fejre Kims marathon nummer 100. Ganske imponerende af så ung en fyr og på så kort tid. Foruden at løbe mange marathons så løber Kim også hurtigt.

Ruten var på 4,22 km. og 10 runder i alt for marathon. For hver runde skulle vi forbi depotet i Renes garage, og det var et depot sjældent set. Der var ALT og ikke mindst stor gæstfrihed fra Renes familie - TAK. 

Havde ingen taktik til dagens løb. Havde blot et spinkelt håb om at de nye sko ville gøre at smerten i knæet ville være væk. Men desværre viste det sig hurtigt at den drøm ikke var realistisk. Midtvejs begyndt smerten igen at indfinde sig. FOR HELVEDE HVOR ER JEG TRÆT AF DEN SITUATION. Lå i gruppe med Mogens, Bjarne, Jan og Bent. Snakken gik godt og vi hyggede. Jeg havde ingen fornemmelse for tiden men vidste at det var et selskab der var vant til at løbe efter en sluttid på 3,30. Men med 4 runder tilbage begyndte knæet at spænde ben. Jeg måtte stoppe op og strække ud. Sidde på hug og ligge gåpauser ind. 

Forstår ikke helt hvad det er der udløser denne smerte. Først troede jeg at det var fordi det var koldt og knæet dermed skulle varmes op. Men indimellem kommer smerten først sidst på turen - andre gange som det første. Jeg er forvirret. Prøver at løbe på alle mulige måder. Er villig til hvad som helst for at blive fri.

Men Mogens satte farten ned og ventede på mig. Det var super dejligt og vi slog følgeskab og pludselig gik det godt igen. Vi satte farten lidt op og Mogens måtte smide håndklædet i ringen og sætte farten ned. Jeg var blevet grebet af stemningen. Valgte at sætte farten ned og følges med Mogens. Men på sidste omgang gik jeg i depot og det skulle jeg aldrig have gjort. Når jeg kommer ned og gå så kommer smerten igen når jeg sætte igang. Den kloge læser vil jo bare sige at jeg skal undgå at gå så… men nogle gange skal der lige tankes lidt energi på motoren. 

Jeg var ikke i tvivl om at jeg nok skulle komme igennem - spørgsmålet er blot hvor lang tid det ville tage. Var nede og gå flere gange på den sidste runde og var glad da jeg for sidste gang denne dag så Klimvej nummer 1. FYRAFTEN efter 3,40 og ondt i knæet igen igen. Nu står den på 2 timers fodbold i Vebbestrup hallen efterfulgt af julefrokosten med de gamle venner fra Skørping. 3 øl og hjem til midnat og så ville jeg stadig være klar til søndagens marathon i Aalborg. Taktikken blev fulgt og jeg lå i min seng kl. 00.45.

41/100 SPORT de LUXE

Fredag blev brugt til hviledag og besøg i SPORT de LUXE.

Har døjet med knæet igennem længere tid og valgte at tage en hviledag inden weekendens to marathonløb. Det sammenlagt med indkøbet af et par nye Asics Nimbus så var forventningerne store til weekenden.

Derudover var jeg på besøg i SPORT de LUXE og vi fik fundet den rigtige sko til Yukon. Salomon Snowcross. Fidusen er netop at finde en sko der er varm, vandtæt, med grov sål og så i en ekstra stor størrelse så fødderne kan være der når de hæver op. Fordelen ved snowcross er at de også har små pigge under sålen så de står godt ved underlaget når der er glat. Men det er første gang at jeg har købt et par sko i størrelse 44,5. 

40/100 Rest.tur til Rebild

Aftentur med Jesper.

Regl nummer 1. - Løb ALDRIG efter du lige har spist. 

Havde aftalt med Jesper Thorhauge at vi skulle lunte en tur kl. 2000. Men fordi vi spiste sent den aften (1930) blev det ren overlevelse. Jeg pustede og stønnede og havde uro i maven - hvilket kunne høres. Normalt tager vi en sløjfe når vi rammer Skørping igen for at det passer med 10 km. Men det blev der ikke noget af idag. Vi løb direkte til Bentevej. 

Fase 4 er slut og det er tid til at gøre status. 158 km. er det blevet til de sidste 10 dage. Er meget i tvivl om det overhovet er nok? Har svært ved at finde de sidste kilometer i hverdagene. Døjer med en overbelastningsskade i højre knæ. Føler lidt at det ikke går min vej i øjeblikket. Formen går den rigtige vej og jeg har fået opbygget den sejhed det kræver at kunne løbe et marathon uden at skulle være mærket dagen efter. Men derfra og så til at kunne gennemføre Yukon - der er langt. Får kørt lidt mere spinning og det booster både formen og den mentale ballast. Netop fordi jeg har sat det som et mål. Desværre er det ikke blevet til så meget styrketræning som ønsket. Er i tvivl om jeg skal satse mere på den del end løb. Casper fortrød netop at han ikke havde brugt flere timer i træningscentret. Måske jeg blot skulle holde mig til de lange ture og så bruge mere tid i motionscentret med styrketræning og spinning.

Jeg skal måske slet ikke være så nervøs 60 dage før afgang alligevel. Jeg har bare svært ved at mål mig i forhold til den træningsindsats jeg har lagt for dagen. Jeg har rykket mig meget i løbet af de første 40 dage. Men har ikke sat nogle delmål undervejs og derfor har svært ved at måle. Kan kun sammenligne med det forventede antal kilometer og der ligger jeg under. Foruden de 10 faser er selve december måned også en fase. Der må jeg indhente det forsømte.

39/100 Spinning og løbebånd

Morgenspinning i Hobro Helsesport.

Igen tidlig op og til spinning kl. 0600 i Hobro. Super time der fik pulsen op og sveden sprang igen frem på panden. Der begynder at komme flere og flere til disse morgentimer. Prøver at øge belastningen mere fra gang til gang. Det giver en sejhed og effekten må være den samme som til styrketræning. Det gode ved spinning er desuden at jeg intet mærker til knæet.

Efter spinning gik turen til Mariager og på arbejde. Havde planlagte endnu et træningspas hos Hobro Helsesport om eftermiddagen inden møde om aftenen. Kunne dog godt mærke at jeg var fysisk træt. Efter lidt søvn i weekenden og ingen fridage. På vej til Hobro igen efter arbejde måtte jeg køre ind på en resteplads og tage et hvil. Følte øjnene lukkede i. Tog et powernap på 15 minutter og kørte efterfølgende til Hobro.

Det blev til 21 km. på løbebånd på 1 time og 45 minutter. Der skulle virkelig graves dybt i værktøjskassen efter mentale værktøjer. Men pludselig var jeg halvvejs og så var det bare hjem igen. Samme taktik som sidste uge hvor jeg løb 20 km. på bånd. Små interaller á 1 km. varighed. Op-ned-op-ned og sveden springer frem. Tænker tit på Caspers træningsplan. Han havde en dag hvor der blev løbet 60 km. på løbebånd. Ren mentaltræning. Jeg nøjes med at løbe et marathon i Horsens den 19. december.