Marathon nummer 6 var i Hjallerup… tidligt, meget tidligt!
Et stort startfelt stod klar denne morgen i Hjallerup. Klokken havde lige passeret 0745 da jeg ankom til skolen og der var helt mørkt udenfor. Peter havde anbefalet os at medbringe pandelamper til den første time, men jeg håbede at der var lys i lanternen. Ruten har jeg løbet en del gange og kender den rigtig godt så var ikke nervøs. Det eneste jeg ikke kunne kortlægge var de mange vandpytter. Det kostede våde sko og strømper allerede på første runde. Der var koldt, mørkt og vådt - det ville blive en lang og hård dag på kontoret.
Da løbet blev skudt igang startede jeg bagerst i feltet. Min målsætning denne dag hed maks. 4 timer og så måtte taktikken blive lagt undervejs. En kort prolog efterfulgt af 13 runder. Hader 13 runder. Du kan ikke ligge en strategi på det antal. Havde det bare været 12 eller 14. Skal du stoppe efter hver anden eller hver tredje og hvornår bliver rytmen brudt? Du kan selvfølgelig også bare stoppe ALLE 13 gange du kommer forbi depotet ;-) Jeg planlagde at stoppe efter 2 runder, men følte alligevel ikke det var nødvendigt. Fortsatte uden pause. Efter 3 runder kunne jeg med god samvittighed gå i depot, men nu blev det pludselig interessant at fortsætte. Nu måtte jeg tage en runde ad gangen uden pause. Pludselig stod den på 5 runder uden pause. Nu skulle jeg lige have den sidste med. 6. gang gik jeg i depot. Gik ind og fik en gel og tog min jakke på. Valgte at gå en runde. Ikke fordi jeg var skadet eller træt, men blot for at træne den del. Benene kan godt virke tunge efter en gåpause og være svære at få igang igen.
Da jeg i depot efter 7. runde gik jeg ind igen og smed jakken. Frøs fordi jeg var gennemblødt. Skiftede trøje og jakke. Ikke den nemmeste opgave når man er våd og kold. Men kom på sporet igen og spiste endnu en gel. Satte tempo på og kunne se der skulle kæmpes hvis jeg skulle nå under de 4 timer. Håbede at jeg kunne tage alle 6 runder uden pause. Men valgte at tage en pause allerede efter 2. Tempoet var fint og humøret var i top. Et kort besøg på det lille hus og jeg var løbende igen. Hentede flere og flere løbere undervejs. Gik i pit igen efter 11 runder. Nu blev tempoet skruet endnu mere op og jeg var godt kørende.
Kom i mål i 3,55 - træt men glad og tilfreds. Negativ split. Kunne sætte tempo til sidst og de små sprint fik pulsen op men lyn hurtigt ned igen. Tidligere var tilbøjelig til at gå når pulsen kom for højt op. Nu har jeg fundet et tempo hvor pulsen falder hurtigt igen. En rutine og taktik der er meget vigtig på de lange distancer. Har gået og leget lidt med tanken om at finde et 24 timers løb i 2014 hvor jeg kan få prøvet mig selv af. Dog ikke Viborg! Har fået et forbi for lige netop det løb. Måske Bornholm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar