63/100 Bagerens nummer 100

3 på stribe og et jubilæum.

Havde glædet mig meget til denne dag. For det første skulle min gode løbeven Tonni Bager løbe sit marathon nummer 100 og for det andet skulle jeg ud på ukendt grund. Det er efterhånden et stykke tid siden jeg sidst har løbet 3 marathons i træk. 

Der var fuld hus i Fredericia da vi kom frem. I bilen var Finn Sørensen, Rene Randrup og undertegnede. En god lille trio. Der var aftalt at vi skulle køre fra Shell i Haverslev kl. 07.15. Folk der kender mig ved godt at det er midt om natten. Jeg er ikke god til tidlig afgang. Heldigvis fik jeg sovet en god time i bilen. 8 runder skulle der løbes inden marathon nummer 3 er i hus. En rute der godt kunne gå under betegnelsen trailløb. Mine medbragte Asics Nimbus er ikke beregnet til sådan et underlag og jeg måtte flere gange liste rundt i svingene. 

Lå i en super gruppe med Vagn og Bengt. Men vidste godt at det gode selskab hurtigt ville få en ende. Begge løbere er utrolig stærke og godt løbende og som tiden skrider frem så sætter de ubarmhjertigt farten op. Du har to muligheder. Enten så følger du med og risikere at dø langsomt eller også siger du farvel og løber i dit eget tempo. Jeg valgte klogt nok det sidste. Har ikke modet til at kaste mig ud i sådan en slutspurt. Er stadig bange for dagen imorgen. Måske kan jeg godt hænge på i 10-12 km. til mål, men hvad med prisen dagen efter. Bliver nødt til at holde mig til min plan. 

Første sagde Bengt farvel og en runde senere sagde Vagn farvel. Jeg listede de sidste to runder rundt og holdt tempo. Dog med et lille tidstab men stadig indenfor tidsgrænsen. Kom i mål i tiden 3,58 og det tredje marathon er i hus. Oplevede en lille smerte i højre knæ de sidste to runder. Men er ikke sikker på om det er en form for fantomsmerter eller om der er noget om snakken. Var klar til at gå de sidste 5 km. hvis det blev påkrævet. Havde dog meldt ud at hvis der kom smerter så ville jeg stoppe. Også selvom tælleren stod på 35 km. Men en ting er hvad man aftaler inden løbet en anden ting er hvad man vælger når man står midt i finalen. Valgte at fortsætte. Heldigvis var der ingen smerter efterfølgende.