42/100 Dr. Løb og Kims nummer 100

Så kom dagen hvor jeg skulle have min debut hos Dr. Løb.

Det var 8 gang at Rene Randrup afholdte et af sine populære løb i Aalborg Øst. Denne dag skulle vi fejre Kims marathon nummer 100. Ganske imponerende af så ung en fyr og på så kort tid. Foruden at løbe mange marathons så løber Kim også hurtigt.

Ruten var på 4,22 km. og 10 runder i alt for marathon. For hver runde skulle vi forbi depotet i Renes garage, og det var et depot sjældent set. Der var ALT og ikke mindst stor gæstfrihed fra Renes familie - TAK. 

Havde ingen taktik til dagens løb. Havde blot et spinkelt håb om at de nye sko ville gøre at smerten i knæet ville være væk. Men desværre viste det sig hurtigt at den drøm ikke var realistisk. Midtvejs begyndt smerten igen at indfinde sig. FOR HELVEDE HVOR ER JEG TRÆT AF DEN SITUATION. Lå i gruppe med Mogens, Bjarne, Jan og Bent. Snakken gik godt og vi hyggede. Jeg havde ingen fornemmelse for tiden men vidste at det var et selskab der var vant til at løbe efter en sluttid på 3,30. Men med 4 runder tilbage begyndte knæet at spænde ben. Jeg måtte stoppe op og strække ud. Sidde på hug og ligge gåpauser ind. 

Forstår ikke helt hvad det er der udløser denne smerte. Først troede jeg at det var fordi det var koldt og knæet dermed skulle varmes op. Men indimellem kommer smerten først sidst på turen - andre gange som det første. Jeg er forvirret. Prøver at løbe på alle mulige måder. Er villig til hvad som helst for at blive fri.

Men Mogens satte farten ned og ventede på mig. Det var super dejligt og vi slog følgeskab og pludselig gik det godt igen. Vi satte farten lidt op og Mogens måtte smide håndklædet i ringen og sætte farten ned. Jeg var blevet grebet af stemningen. Valgte at sætte farten ned og følges med Mogens. Men på sidste omgang gik jeg i depot og det skulle jeg aldrig have gjort. Når jeg kommer ned og gå så kommer smerten igen når jeg sætte igang. Den kloge læser vil jo bare sige at jeg skal undgå at gå så… men nogle gange skal der lige tankes lidt energi på motoren. 

Jeg var ikke i tvivl om at jeg nok skulle komme igennem - spørgsmålet er blot hvor lang tid det ville tage. Var nede og gå flere gange på den sidste runde og var glad da jeg for sidste gang denne dag så Klimvej nummer 1. FYRAFTEN efter 3,40 og ondt i knæet igen igen. Nu står den på 2 timers fodbold i Vebbestrup hallen efterfulgt af julefrokosten med de gamle venner fra Skørping. 3 øl og hjem til midnat og så ville jeg stadig være klar til søndagens marathon i Aalborg. Taktikken blev fulgt og jeg lå i min seng kl. 00.45.