13 december, 2013

54/100 Behandling nummer 3

Stop mens legen er god.

Jeg havde forberedt den helt store salgstale overfor Henrik inden behandlingen kl. 0800. Men argumenterne var ikke holdbare. Havde håbet vi kunne nøjes med massage nu da smerterne var forsvundet. Men Henrik insisterede på at vi skulle fortsætte. Øv… det gør pisse ondt. Men vælger at lytte til erfaringen og lader mig mishandle igen. 


Først en omgang massage for at varme musklen op. Herefter Graston med en sløv kniv og og til sidst akupunktur. Det ser meget uskyldigt ud men farven på låret vidner om noget andet. Herefter bliver det tapet op med kinesiotape. Håber det bliver sidste gang. Har dog aftalt en omgang massage i næste uge.

Efter behandlingen var der lidt ømhed i musklen. Aftentræningen blev derfor i motionscenter i Skørping. Efter balancetræning stod den på crosstraineren. 65 minutter med hilly terræn. Super god træning. Men kunne efterfølgende konstatere at maskinen i Hobro er bedre. Den er bedre til at træne lårene. Havde i dagens anledning taget ipaden med og den kunne fint stå på instrumentbrættet. Det blev til et gensyn med Yukon filmen. God inspiration og tiden fløj afsted. Udstrækning bagefter og i bad.

Havde også en god snak med Per fra Valsgård. Han har læst min blog - jubii, så er der én der læser den :-) Han havde været igennem samme forløb med et løberknæ. Samme smertefulde behandling med Graston. Han trænede ekstra hård bentræning i den periode. 4-5 gentagelser med maks. belastning. Derudover brugte han crosstraineren meget. Han kunne kun løbe 5 km. ad gangen men det var med fuld knald på. Det gjorde faktisk at han var blevet væsentlig hurtigere da skaden var ovre. Det vigtigste er at holde sig igang. Det tog 2-3 måneder for Per at komme igennem skaden. Det betyder at der er håb forude. Super lige at få snakket med en der har prøvet det samme og som kunne kaste lys over sagen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar