13 april, 2013

Dronninglund Slots marathon

Planen var at jeg kun skulle løbe Hamburg Marathon inden Hammer Trail. Men der er samtidig et lille regnestykke der skal gå op inden KBH. Derfor er jeg tvunget til at finde 2 marathons foruden Hamburg samt KBH. Derfor faldt valget på Dronninglund Slots marathon.

12 runder af 3,5 km. - ikke just det mest spændende, da jeg hader rundeløb af den karakter. Men ruten og omgivelserne omkring Dronninglund Slot opvejede de mange runder. Super natur med afvekslende underlag - lige fra asfalt til meget blødt mudder der sugede energi ud af dig. Der var lige en rute efter min smag.

Taktikken var at løbe ALLE 42195 meter og jeg havde taget drikkebæltet med samt én gel. Det var måske lige optimistisk nok at tro at jeg kunne løbe et marathon på kun saft og en gel. Holdt dog et fint tempo indtil 32 og med kun 3 runder igen måtte jeg mod forventning gå i depot. Desværre var det for sent og jeg var gået kold allerede. Kunne ikke indhente det tabte og de sidste 10 km. blev ren overlevelse. Var nede og gå flere gange omkring søerne. Heldigvis sluttede det godt da jeg fik følgeskab af Bjarne Jensen og vi holdt et godt tempo på den sidste runde.

Tiden blev 3,44 - rundede halvmarathon i 1,45 og for første gang i lang tid holdt jeg tempo 5,00 Desværre satte jeg 14 min. til på de sidste 10 km. Er generelt tilfreds med turen og det er bare et spørgsmål om den rigtige energitilførelse før jeg igen ligger på en sluttid på 3,30.

Mangler stadig et marathon foruden Hamburg og KBH. Tænker lidt på sommerhusmarathon eller kalkminemarathon efter Hammer Trail. Det der taler for Sommerhusmarathon er at jeg satser på en hurtig tid til KBH. og har derfor brug for rest. efter Bornholm. Det der taler for Kalkminemarathon er at det er et fantastisk flot løb som jeg gerne vil deltage i. Desværre er det ikke sikkert at jeg er frisk til det efter Hammer Trail. Der er ikke plads til løb mellem Hamburg og Hammer Trail da jeg skal rest. Leder muligvis efter en 3. mulighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar