10 juli, 2013

Trappetræning





Mission 2.0 i august er et trappeløb i Vejle den 24. august.

Mere info herom følger senere.

Som træning hertil har jeg efterlyst trapper i Skørping, Mariager og Hobro. Som udgangspunkt er der masser af muligheder i Rebild Bakker men søgte mere traditionelle trapper. Allerede på første dag kom denne trappe i spil i Hobro. 117 trin fra lystbådhavnen og direkte op i himlen. Testede dem idag og den er super. 17-18 cm. i højde og der er 3 niveauer i alt 21 højdemeter i forskel fra bund til top.

Det blev kun til 600 trin idag men sveden sprang frem på panden og der er lang vej endnu.

Dagen blev afsluttet med fartleg på 24 timers MTB ruten i Rold Skov sammen med Mariagerfjord Tri Klub. Temaet var "Tour de France" hvor det gjaldt om skiftevis at komme i udbrud fra det 6 mand store felt. Udbruddet varede ca. 60 sek. mens de andre kæmpede for at ligge på "hjul". Super sjov og anderledes fartleg hvor pulsen konstant var i TOP. Det var et stærkt felt og gevinsten er stor ved sådan en træning.

Læs mere om udfordringen her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar