18 januar, 2014

85/100 Dr. Løb

Så var turen kommet til min gode løbeven Dr. Løb.

Endnu et Klub 100 jubilæum skulle fejres. Denne gang var det Rene Randrup Rasmussen der rundede det skarpe hjørne. Men han er nok mest kendt for navnet Dr. Løb og hans mange fantastiske arrangementer fra Klimvej. 

Line skulle arbejde så jeg havde Mille med i babyjoggeren. Havde blot meldt mig til rundeløb og ankom ved 11 tiden. De mange løbere var i fuld gang og der var højt humør. Knap 60 løbere havde fundet vej denne dag. Første runde blev sammen med Rene og Johnny. Rene måtte halvvejs give en hjælpende hånd til hans datter og jeg fortsatte med Johnny. Han skal løbe Vasaløbet på ski om kort tid. Der blev sat tempo og jeg fik hurtigt varmen. Det var hans sidste runde i halvmarathon og jeg ville gerne have set tiden. Men havde ingen ur med. 

Efter en kort pause så tog jeg runde med Bjarne Jensen. Heldigvis i et lavere tempo men alligevel med en sluttid til Bjarne på omkring 3,35 - FLOT.

Sidste runde var med Per og Rasmus. Denne gang var tempoet kommet helt ned. Det passede mig fint med en social runde. Jeg overvejede kort at tage et par runder mere med dem for at ramme en halvmarathon, men da de pludselig ville til at gå opgav jeg hurtigt den plan igen. Bengt kom op halvvejs og jeg fulgtes med ham de sidste par kilometer.

3 runder og knap 13 km. med babyjoggeren. Herefter blev Dr. Løb fejret med champagne, kransekage og et fyrværkerishow der ville gøre Tivoli i København misundelige. 


Aftentur med hundene og dæk på slæb... eller også var det hundene der var på slæb. En lille time med pandelampe og let trail. Det er overraskende at dækket ikke trækker mere i seletøjet. Er positiv overrasket. Sammenligende det lidt inden med at løbe med taske, men belastningen er langt mindre. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar