03 marts, 2013

Hammer Bakker

Super dag i Hammer Bakker.

Valgte at tage til Hammer Bakker og løbe en længere træningstur sammen med gode venner. Det var 3. gang at jeg var i HB og løbe men første gang jeg prøvede denne rute. Fantastisk rute der mindede lidt om Rebild Bakker med masser af lyng og små stier - TRAIL som jeg elsker det.

Planen var at jeg skulle løbe 5 ud af 7 runder og samlet 30 km. Løb det meste af turen alene og hyggede mig med det. Havde hele tiden i baghovedet at det gjaldt om ikke at overanstrenge mig og holde en lav puls. Ville holde et stabilt tempo hele tiden og derved rest. hurtigere.

På 4. runde fik jeg selskab af Mogens og tempoet blev skruet op. Kunne hurtigt mærke på vejrtrækningen at det gik for hurtigt. Men fik alligevel mod på mere og tog også de sidste to runder og marathon nummer 92 kom i hus i tiden 3,51

Min senest investering er en Salomon drikkedunk med bælte fra Sport de LUXE. Havde store forventninger til den, da jeg gerne vil have mulighed for at tage lidt væske med på de længere ture. Blev dog meget skuffet i starten da den hoppede op og ned. Der kan være en halv liter væske i flasken, så den er forholdsvis tung. Men efter et par justeringer sad den meget bedre. Foruden flasken er der også en lomme til gels. Den bliver et hit til Gudenå trail samt distancer over marathon. Det kræver dog lidt tilvænning da den har givet ondt i lænden dagen efter.

Pris Sport de LUXE KR. 250,-



Ingen kommentarer:

Send en kommentar