13 januar, 2013

Søndagsløbeklubben

Årests første tur med søndagsløbeklubben!

En stille og rolig tur omkring Gravlev Ådal med Bols og HH. Inden afgang fra skolen var Esben forbi og fortælle om hans status. Han er så småt ved at komme igang igen efter en længere skadespause og løber i øjeblikket ture på omkring 5-6 km. Han har været savnet og håber derfor snart han er tilbage igen.

Efter turen omkring Gravlev valgte Bols at trække sig og løbe hjem til stor overraskelse for HH og undertegnede? Vi valgte dog at fortsætte og lave lidt trappetræning op til Skovtårnet. Dog krævede det lidt overtalelse før HH løb med på trappen. Han blev ved med at snakke om en hemmelig trappe som kun han kendte - men der blev heldigvis plads til begge to på dagens tur.

Super tur med gode løbevenner. Der blev lagt STORE planer for 2013 og første projekt bliver den 10. marts hvor HH laver et trailmarathon i Rebild Bakker.

Vil jeg... burde jeg? Jeg var til foredrag med Chris MacDonald igår hos Nykredit Data i Aalborg - det var SUPER! Manden har så meget energi og er utrolig smittende på tilhørerne. En af hans pointer med motivation var netop den samtale man ofte har med sig selv: Vil jeg - burde jeg? Ofte siger man nej til om man vil, men ja til om man burde. Her kommer viljestyrken på prøve og teorien blev vendt med HH idag. Tror det var derfor han tog med på trappen op til Skovtårnet.

Hyggetur
Distance 14,57
Tid: 1.21,37


Ingen kommentarer:

Send en kommentar