07 juni, 2012

Grundlovsmarathon

Jeg var meget spændt på dagens marathonløb omkring St. Økssø. Havde fået en behandling mandag ved Benefit i Hobro og kunne stadig mærke smerte i højre knæ. Havde lavet strækøvelser både mandag og tirsdag morgen og følte det gik den rigtige vej. Der var ikke tale om samme smerte som tidligere hvor benet føltes mere stiv omkring knæet. Men en mere mild smerte. Alt sammen tegn på, at jeg kunne som udgangspunkt kunne løbe et ½ marathon - måske mere?!?!
Der skulle løbes en lille prolog efterfulgt af 15 runder omkring søen. Jeg havde lavet en aftale med Line om at jeg skulle stoppe når og hvis smerterne blev for voldsomme - havde dog lavet en anden med mig selv. Jeg har endnu ikke stillet til start i et marathon for at udgå undervejs, og havde egentlig heller ikke lyst til det denne gang.
Grundlovsdag fejrede vi at det var 163 år siden Grundloven blev skrevet. Det var samtidig fars dag, og jeg fik for første gang en gave på dagen. Sendte dog også nogle tanker til min far som ikke er i blandt os længere, og som altid kom og så disse løb vi arrangerer i skoven. Samtidig var det nøjagtig to år siden vi åbenede Bryghuset i Hobro. Det var egentlig en ret stor dag for mig - og en dag hvor jeg bestemt ikke havde lyst til at udgå af et marathon. Så var det bedre ikke at stille op. MEN det var heller ikke en mulighed.
Jeg startede forsigtig ud i samme tempo som i Aars to dage forinden. Samme gruppe bestående af Bo, Martin og Mogens. ALT var som det plejede at være. Havde valgt at tage en runde ad gangen og ellers nyde mit marathon nummer 78. Om det var de nye sko, voltarenen eller noget helt andet der gjorde at smerten forsvandt ved jeg ikke. Men jeg havde et rigtig godt løb og som jeg blev varm gik det rigtig godt.
Løb et stabilt marathon som i Aars og da der var 10 km. igen satte jeg farten lidt op og lå til en sluttid omkring 3,35.

Starttid
05-06-2012 10:03
Distance
41.86 km
Varighed
3t:33m:07s
Gns. hastighed
5:05 min/km
Max. hastighed
3:09 min/km
Kalorier
3186 kcal

Det var en god dag i skoven og på trods af lidt modvind på den ene side af søen var det perfekt løbevejr. 33 løbere stillede til start og der var en hyggelig og uformel stemning. Mange havde taget hele familien med og gik turen rundt om søen. StorMESTEREN havde sørget for proviant og som altid var der fyldt godt op i depotet. Det er en fornøjelse at vise hjemmebanen frem til gode løbevenner og jeg håber at der bliver mulighed for flere løbeture omring søen i løbet af sommeren. Næste gang bliver den 8. juli til Rold Skov Marathon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar