02 januar, 2014

71/100 Fussingø Trail

VERDENSklasse trail hos Jesper Elfving.

Jeg kan næsten ikke tillade mig at kalde denne tur for en træningstur, men det var lige nøjagtig hvad den var. 51 km. trail der fik smilet frem og pulsen op. Havde ingen forventninger til tid eller placering. Ville holde et jævnt tråd og blot nyde ruten undervejs. Derudover er det god mental træning af løbe over de 42 km. som kroppen kender ud og ind. 

Allerede efter kun 7 km. på den første af i alt 3 runder løb jeg forkert. Blev fanget i en god gruppe der satte god fart ned ad bakke. Pludselig var vi 30-40 løbere der var kommet væk fra ruten. Der opstod lidt panik og folk løb på kryds og tværs for at finde ruten igen. Vi var en lille gruppe på 20 løbere der ringede til Jesper for at høre hvilke vej vi skulle løbe. Fandt ud af at det bedste ville være at løbe tilbage ad sammen vej og ind på sporet en kilomet tilbage. Det kostede små 2 kilometer samt en masse spildt tid. Lige meget med tiden. At den blev endnu længere var jeg egentlig glad for. 

Det betød at der blev stor spredning på feltet og der blev givet gas for at indhente det forsømte. Jeg måtte slippe Rene P. samt Claus. De var rigtig godt løbende denne dag. Fandt mit eget tempo og lå lige bag Per. Havde et lille regnestykke jeg skulle have gjort op med Per. Det kunne meget passende være idag. Men hver gang jeg fik lukket hullet så skulle jeg af med noget vand. Herefter skulle der kæmpes lidt for at lukke hullet igen. Det gentog sig 3 gange på den første runde. Vidste godt at Per er en stærk trailløber der skruer op for tempoet undervejs. Han er stærkt løbende og skal løbe Trans Gran Canaria i starten af det nye år. Jeg henter ham på en bakke og fortsætter i min comfortzone. Han vælger at holde sit eget tempo. Øv øv... han var ikke klar på race. Jeg fortsatte og fik slået et større hul til ham inden depotet. Den udvikling fortsatte og efter 2. runde var han helt væk. Nu var det bare at holde tempoet den sidste runde og så indhente nogle af de andre løbere. Men stadigvæk uden at presse kroppen for meget. 

Begyndte at føle træthedstegn halvvejs på sidste runde. Istedet for at begynde at gå holdt jeg mig løbende men i et noget lavere tempo. Prøvede at overbevise mig selv om at det blot var en mindre krise der blot ville gå over igen. Ganske rigtig. Inden jeg fik set mig om havde jeg overhalet et par løbere og krisen var væk igen. 

Kom i mål i tiden 4,51. 30 sek. fra en podieplads men meget tilfreds med dagens løb. Havde det super godt efter jeg var komme i mål. Det gik rigtig godt med påklædningen. Aclima uldnet under ultratynd Salomon trøje. Fantastisk til at holde varmen. Salomon drikkebælte som jeg også skal løbe med i Yukon fungerede rigtig godt. Det er en hænderne over hovedet dag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar