De dage hvor jeg har aftenmøder, har jeg altid en sportstaske med i bilen.
Når jeg kommer sent hjem, er det svære at motivere mig selv til at komme afsted. Derfor har jeg altid en sportstaske med på arbejde, så jeg har mulighed for at ligge et træningspas mellem aftenmøderne. Denne dag ingen undtagelse.
90 minutters træningspas hos Hobro Helsesport. Først 30 minutter bentræning efterfulgt af 60 minutter på crosstraineren. Tung belastning og få gentagelser. Hver gang jeg træner styrketræning veksler jeg mellem balancetræning samt mavetræning.
Der var fyldt ekstra godt op i centeret denne dag. Det var svært at få en crosstrainer og der blev byttet internt mellem veninderne. Frustrerende når man skal vente lang tid på en maskine. Men heldigvis er der kommet nye på 1. sal og jeg var en af de få der havde opdaget det. Tog I-paden med og så en dokumentar om Marathon des Sables i 2010. Har set den før men synes alligevel det er inspirerende at se den igen. Man følger James Cracknells deltagelse - tidligere dobbelt OL guldvinder. Han er en mester i at presse sig selv. Tiden flyver afsted de gange jeg har haft I-paden med. 60 minutter med høj belastning.
Du kan se dokumentaren her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar