03 november, 2013

10/100 Fjordløberne Hobro


Gensyn med Fjordløberne i Hobro med besøg af Bor Birk.

Ugen er præget af mange aftenarrangementer og derfor er der desværre ikke den ønskede tid til træning. Det kan godt være frustrerende da jeg er afhængig af hver eneste dag indtil afgang. Men er begyndt at møde senere og det giver mulighed for at træne om morgenen. Men det bliver på bekostning af træning i Hobro Helsesport da jeg ikke kan nå begge dele. Ingen spinning eller styrketræning, men vægter løbet højere i denne periode.
Morgenturen var en super tur til Arden på den østlige side af jernbanen og rundt i Arden by hvorefter turen gik retur til Skørping på den vestlige side med om omgang omkring St. Økssø. Fantastisk morgentræning. Jeg var i super godt humør da jeg kom hjem over at have taget en lang tur så tidligt på dagen. Var godt løbende og humøret var højt. Det gav ekstra motivation da jeg valgte at tage en sløjfe omkring St. Økssø og dermed ligge 2,7 km. oveni det samlede kilometerantal. Det bliver en armene-over-hovedet-dag. 19,02 km. i tempo 4,58. 
Aften turen var henlagt til Fjordløberne i Hobro. Jeg skulle sammen med de lokale løbeklubber overrække kr. 10.000,- til BROEN Mariagerfjord fra ØLmarathon i Hobro. Det var overskuddet fra løbet i august måned. Derudover havde jeg lavet en aftale med Bo Birk fra DGI der skulle komme og lave lidt intervaltræning samt fartleg med de mange fremmødte. Jeg valgte dog at løbe med Damhus´ hold. Rene og Per var mødt frem denne aften. Fik en god snak med begge. Jeg skal dog lige love for at der bliver løbet hurtigt i Hobro. Havde mere end svært ved at følge med de to. Har dem mistænkt for at putte noget i drikkeflasken. Men super god træning i et tempo der lå langt under det jeg plejede at løbe - altså MEGET hurtigere. Jeg opdagede samtidig at når jeg bruger telefonen til at reg. mine kilometer så bliver de ikke vist på Endomondo på computeren. Underligt?! Men fint nok - ingen grund til at åbne helt op for træningsdagbogen ;-) Eller også er det bare fordi det ikke er gemt?! Men mener vi løb 17 km. i tempo 5,00 med indlagte pauser. Så det vidner og at der blev løbet hurtigt når vi var igang. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar