02 oktober, 2013

Vintertræning

Nu nærmer vi os årstiden hvor skoene skal sættes på hylden og en velfortjent vinterpause skal nydes. 

Sæsonen går på hæld og og der skal gøres status på endnu et løbeår. Et år der har budt på op- og nedture. Desværre er det nedturen fra Mors der står helt klart i erindringen, da det er det sidste løb i kalenderen. 

Men man skal rejse sig ved det træ man er faldet ved.

Derfor har jeg valgt at finde skoene frem igen og en gammel drøm er vækket til live. Har tidligere prøvet det varmeste i Saharas ørken i Marokko samt det vådeste i Brasiliens jungle, så nu kommer turen til det koldeste i det nordlige Canada. 

Yukon Arctic Ultra


Har haft lyst til at prøve kræfter med Yukon Arctic Ultra igennem et stykke tid og nu skal det være. Havde egentlig lagt drømmen på hylden men efter at have læst om løbet igen er drømmen vækket til live. Oprindeligt ville jeg have deltaget på 480 mile versionen men den afvikles desværre kun hvert andet år. Derfor bliver det 300 mile løbet som jeg deltager i. Der er taget kontakt til Robert Pollhammer som er racedirector og ansøgningen er nu afsendt.

Har svært ved at motivere mig til blot at løbe marathon uden at have et mål. Derfor håber jeg at med tilmeldingen at have sat mig et stort mål der kræver hårdt arbejde. Fire måneder med intensiv træning. Det gode ved at få nogle nederlag ind imellem er at det er gået op for mig at det kræver hård træning for at kunne gennemføre ultraløb. Erfaring er vigtig men det lykkedes ikke uden træning.

Inspirationsvideo klik her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar