Aftenarbejde har præget denne uge.
Onsdag var reserveret til en længere tur i skoven med pandelampe og rygsæk. Efter planen skulle jeg løbe kl. 22.00 når jeg kom hjem fra møde i Hobro, men kunne ikke finde pandelampe og var ved at opgive. Var irriteret over at tidsplanen løb ud i sandet og var lige ved at opgive træningspasset. Vidste godt at hvis jeg så tidligt i forløbet allerede begyndte at aflyse planlagte træningspas ville jeg formentlig ryge direkte tilbage til de dårlige vaner. Stod ved en skillevej. Temperamentet bliver nemt aktiveret når jeg tager sådan en kold tyrker som er tilfældet de næste 100 dage. Ingen alkohol - nærmest fanatisme. Svært for en festabe som mig. Men har sat mig et mål og NU skal det være. Glæder mig til at stå ved startstregen og være 100 procent klar til at gennemføre løbet.
Bedst som tiden var ved at rinde ud dukkede den gamle pandelampe frem. Jeg var reddet. Tasken blev pakket færdig og jeg kørte op til skolen. Havde besluttet at jeg ville gå-løbe-gå-løbe den blå MTB rute. Der var mørkt og helt vindstille i skoven denne aften. Løb fra skolen kl. 22.30 og der gik ikke lang tid før sveden sprang frem på panden. Jeg havde taget alt for meget tøj på og måtte putte handsker og hue om i tasken igen.
3 timer var afsat til projektet og det gjaldt om at nyde turen. Stilheden og det uvisse i mørket var super fedt og samtidig lidt skræmmende. Nogle gange blev man mødt af et par lysende øjne i natten og andre gang blev man overrasket af en fugle der lettede fra træets top. Disse træningspas skal ikke blot forbedre min form men samtidig styrke den mentale del. Jeg vil komme til at løbe mange timer alene i Yukon og her vil det vise sig om jeg er rustet til at være alene. Har et fantastisk billede fra Yukon der netop viser ensomheden og samtidig motivere mig til at komme afsted når andre ting frister istedet.
Casper Wakefield winner 2013 |
Da jeg langt om længe endelig nåede skolen viste uret 3 timer og 17 minutter og 24 km. var tilbagelagt. Super træningspas. Var glad og fyldt med positivitet. Men der er stadig langt op til de 250-300 km. som jeg skal forsøge at ramme på en uge inden afgang sidst i januar. Jeg havde valgt at tage stængerne med på turen og det var samtidig en god træning. Det kræver lidt tilvænning samt teknik før det bliver en naturlig ting. Men jeg skal have dem med til Yukon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar