Fantastisk træningstur på cyklen i Møldrup.
Revlingeløbet bød på 65 km. bakket terræn. Havde aftalt med Rene Vognmand at vi skulle tage derop og cykle den lange etape sammen. Stille og rolig tempo og ellers nyde naturen. MEN... vi blev selvfølgelig grebet af stemningen og gav den fuld gas fra start. Når CAV (Vognmand) står i pedalerne bliver der trådt nogle watt og jeg har svært ved at følge med. Hvilket han naturligvis også gjorde mig opmærksom på. Men et cykelløb vindes ikke på den første km... men det kan tabes. Hvilket han fandt ud af senere.
På trods af at vi ikke kunne følge den forreste gruppe og måtte lade os falde tilbage og vente på den næste gruppe samt at vi kørte forkert allerede efter få kilometer, synes jeg faktisk at det var skide sjovt. Elsker sådan nogle byfestløb hvor man kan få pulsen op på en sjov måde. Gruppen blev hurtigt delt og jeg kom til at ligge i den forreste del af hovedfeltet hvor CAV igen igen sov i timen og ikke kom med da der blev kørt cykelløb. Vi var 9 ryttere - alle erfarne og med nogle gode og solide ben. Det blev kørt et højt tempo til tider og vi var nogle stykker der skiftes til at tage føring. Ren Tour de France.
Kom i mål i lige nøjagtig 2 timer og et snit på 32,5. Ganske fornuftigt taget de mange bakker i betragtning. 20 min. senere ankom CAV trillende i mål og humøret var ikke i top. Han kunne ikke give udstyret skylden denne gang, da han er den eneste i feltet der har samme udstyr som det de kører med i Frankrig. Han måtte da også ligge øre til nogle drillerier bagefter. Tror det er på tide vi må ligge taktikken om. Vi kan og vil ikke blive ved med at køre for ham når han gang på gang mangler i spurten. There is a NEW sheriff in town.
Tak for en super tur til Møldrup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar