Farvel til løbeuret

Alt for ofte gælder det om at løbe længst. Hvem har løbet flest kilometer på en måned. Hvem forbrænder flest kalorier. Hvor mange dage har du løbet i træk. Endomondo er DKs største idrætsforening med næsten 1,4 mio. medlemmer der dagligt uploader deres træningsture og sammeligner tider og kilometer. Det er en fantastisk motivation for at komme ud og bevæge sig. Om det er en løbetur, en ridetur, gang eller blot yoga så bliver det uploadet via telefon eller gps ur. Aldrig før har så mange danskere været aktive og samtidig dokumenteret det på et offentligt forum. Jeg er imponeret og som idrætskonsulent glad for at folk er aktive.

Men personligt synes jeg der er en bagside af medaljen. Alt for ofte gælder det om at få nogle kilometer uploadet så statistikken og placeringer i de forskellige udfordringer forbedres. Alt for ofte glemmer man  hvorfor man dyrker motion. Uret er blevet det vigtigste redskab på løbeturen. Igen og igen kigger man på tælleren og glæden er stor når det bipper og endnu en kilometer er spist. Værst er det når uret ikke kan finde satelitter og man står flere minutter med armen hævet over hovedet for blot at fange et lille signal. Eller helt galt er det når uret løber tør for strøm inden løbeturen er startet. Så man i ren desperation løber 2 timer med telefonen i hånden og Endomondo kørende som en app. 

Når man så endelig kommer hjem efter en tur kan det kun gå for langsom med at få uploadet den netop afsluttede tur på Endomondo. Nysgerrigheden efter folks reaktion. Er der kommentarer eller "like" fra venner som synes man har gjort det godt. Derudover skal man jo selv lige surfe rundt og se hvad ens løbevenner har præsteret. Har de trænet mere end dig. Løber de hurtigere. Mangler de at uploade et marathon. Der er tale om afhængighed - IKKE af sport, men derimod af Endomondo. Det er blevet et kæmpe forum a la facebook blot for motionister der ikke kan få nok. Kommentarer, likes, søge venskaber, udfordringer osv. 

Derfor har taget konsekvensen og sagt farvel til mit løbeur. Har valgt at tage en periode hvor hastighed og kilometer ikke er afgørende for om jeg når mine mål. Vil i stedet blot nyde det at dyrke motion. Gør det når det passer mig, uden at være presset for at nå mål og forventninger. Om det hedder løb, cykel eller blot en gåtur er det dagsformen der afgør hvad jeg har lyst til. Er meget positiv og super motiveret for at komme igang. Det er ikke et tegn på at ambitionsniveauet falder men mere et udtryk for at glæden ved løb skal tilbage.