22 marts, 2013

Slaget skal stå lørdag

En uge hvor fokus er rettet mod lørdagens tur til Randers og Gudenå Trail Challenge.

Tirsdag stod den på Rold Skov Trail rute igen. Henrik og jeg løb den igennem blot den modsatte vej. Følte egentlig at den modsatte vej rundt var lidt lettere end den oprindelige, men afslutningen trak alligevel tæppet væk under mig. Der var behov for et par pauser på toppen... men kun for at vente på HH. Dette kunne meget passende være en vinter edition vi var kommet på med sne, frost og modvind.

Torsdag stod den på 4 km. hård trail i baghaven. Fuld gas ved spejderhytten i høj sne og på små stier. Pulsen var oppe og sveden sprang frem på panden. Hold kæft... jeg er i dårlig form. Det bliver sindsygt hårdt på lørdag hvis det er sådan noget terræn vi skal igennem.

Fredag stod den på en hyggetur med Jesper. 9,5 km. i tempo 4,57 med et par hurtige kilometre til sidst. Nyder at løbe med Jesper - vi matcher hinanden godt. Dejligt at få et positivt boost inden afgangen til Randers lørdag morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar