En stille uge med rolige ture, grundet de noget tunge ben fra weekendens marathon i Hammer Bakker. Var to gange i Hadsund for at måle op til weekendens marathon - Det 7. marathon i Hadsund. Samt en hyggetur rundt i Skørping, der kan løbe op til ni kilometer uden at ramme midtbyen. En anden bemærkelsesværdig observation den dag var min evne til at ramme den samme kilometertid fire gange i træk.
Lørdag stod den på marathon i Hadsund til ære for Ole Mose og hans følgesvend Casper. De havde den forgangne uge besøgt 7 kontinenter og løbet et marathon hver dag. Det sidste marathon skulle afvikles i Oles fødeby Hadsund og der var jeg med som arrangør. Små 50 løbere havde meldt deres ankomst kl. 0600 for at prøve kræfter med det første marathon i Hadsund og det sidste i Ole og Caspers projekt 7 x 7 x 7. Ruten var 7 kilometer og bragte løberne rundt i byen og langs Mariagerfjord og den skulle gennemløbes 6 gange. Som tiden gik kom der flere og flere mennesker i byen og der var en rigtig god stemning og de to helte blev fejret med stor bravour.
Jeg havde en rigtig god dag og holdt et jævnt tempo hele vejen. Dog følte jeg tempoet blev øget på den sidste halvdel og det bekræftede tiden også bagefter. Løb negativ split på omkring 3 minutter. Hele ruten var på asfalt og det er ikke min favorit. Benene var stive efterfølgende og jeg havde ømme ankler. Løb i et par nye Mizuno Wave Aero 9 som er konkurrencesko. Disse er ikke optimale til træningsture og skal kun bruges til hurtige løb. Marathon nummer 93 kom i hus og jeg føler formen er ved at være der. TAK til Mogens, Vagn og Rene for godt følgeskab på ruten.
Imorgen gælder det Rold Skov Trail Marathon med Henrik som løbsarrangør. Ser frem til en dobbelt for første gang i lang tid. Det skal samtidig give et praj om hvor jeg står mht. Hammer Trail på Bornholm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar