Ugen forløb ikke helt som ventet. Planen var at jeg skulle løbe mange kilometer og lørdag skulle jeg løbe Nordjysk Marathon. Men var ikke i marathonhumør og valgte istedet at blive hjemme. Fik dog løbet 7 træningspas hvoraf de flese af dem var trailture.
Mandag og tirsdag var på henholdsvis 24 og 21 km. Begge dage startede kl. 2000 og sluttede efter mørkets frembrud og jeg fik derfor trænet med pandelampe. Mandag var på den blå MTB rute i Rold Skov og på turen havde jeg løberygsæk og 6 kg. med. Da jeg kom forbi St. Økssø blev det til en tur i vandet og efterfølgende med våde sko. Synes jeg får trænet de rigtige ting denne gang, men er samtidig også nervøs for at jeg træner for meget alm. løb. Tirsdag var rundeløb og igen med masser af trail ved spejderhytten. Super at få trænet om aftenen i mørke.
Derudover blev det til et par småture i løbet af ugen og lørdag blev det til to gange 24 timers MTB ruten. Først en i stille og roligt tempo med Jesper og efterfølgende en alene hvor tempoet blev sat lidt op. Ville gerne have være afsted på 3. runde men synes ikke motivationen var der. Valgte at tage hjem og slå græs istedet - det er jo også en form for træning ;-)
Søndag aften stod det på endnu en tur på 24 timers MTB ruten - dog i fuld fart. Havde selskab af Rasmus på MTB og han satte farten og vi kom rundt på 58 min. - 2 min. fra PR. Var godt brugt bagefter og de sidste 10-15 minutter var i mørke uden lys.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar