For 4. gang skulle der løbes Blokhus Marathon. Mit første møde med Blokhus var på den halve distance og de sidste tre år har det været som fartholder på marathon distancen.
storMESTEREN og vandbæren i grp. 3,30 |
Igen i år var det i gruppe 3,30 jeg skulle løbe, men denne gang med storMESTEREN som makker. Sidste år var der en voldsom modvind på stranden og det betød at mine kræfter slag op på den sidste runde og jeg tabte 7 minutter. Kom for sent i mål og har måtte lægge øre til en del drillerier siden da... den plet skulle gerne viskes væk i år. Jeg havde derfor store forventninger til storMESTEREN.
Dagene op til døjede jeg med ømhed i venstre side af skinnebenet. En skade der opstod da jeg var ude og træne cross. Vrikkede om på foden og kunne mærke da den blev kold, at det havde sat sig over venstre ankel. En hurtig behandling med Voltaren havde dog en positiv effekt, og jeg mærkede ikke noget til den hverken i Hjallerup eller Blokhus. Idag mandag efter dagens tur på 24 timers MTB ruten er ømheden helt væk igen.
Er fit for fight og formen er ved at være rigtig god. Har nogle gange lidt svært ved at komme afsted på dagens træningstur. Tænker ofte at en hviledag vil være på sin plads og ikke mindst være velfortjent. Men hvis jeg samtidig skal opfylde målsætningen ved jeg også at det er VIGTIGT at komme afsted hver dag. Mange af turene har ofte være rest./hyggeture hvor kilometerne var det vigtigste. Men Kim Jensen inspirerede mig meget på vores tur til Swiss Alpine. Han løber knap så mange kilometer om ugen men følger istedet Jack Daniels running formular - se link fra løbesiden her. Det program vil jeg benytte næste gang målet hedder en hurtig marathontid, indtil da vil jeg bare benytte mig at nogle hurtige træningsture.
Traditionen tro var der igen fantastisk vejr i Blokhus. Ruten var den samme som sidste år hvor halvmarathonruten skulle gennemløbes 2 gange. En fantastisk rute som jeg ALTID glæder mig til at prøve kræfter med. Først lidt sommerhusområde med asfalt, bakker og grusvej - her bliver vi varmet op. Dernæst et stykke i klitterne med små singletracks og bakker hist og pist - her kan der gives lidt gas og tiden flyver afsted. Dernæst et langt og kedeligt transportstykke med asfalt ned til stranden - her bliver den sat på autopilot. De sidste 5 km. ind til mål er langs stranden - et lige stykke så langt øjet rækker, men med masser af tilskuere og liv. Så er vi tilbage i Blokhus igen og vi bliver båret frem af tilskuerne helt nede fra stranden og ind på torvet.
Det blev et meget stabilt løb i 3,30 gruppen og vi løb i mål i tiden 3,29,26. Havde undervejs en gruppe på 6 mand, men nogle faldt fra undervejs og vi endte med at have 2 mand med i mål. Igen var væskeindtaget 1 liter vand med 2 High5 Zero tab. samt 2 gels. Dertil lidt vand på de sidste 3 depoter. Havde et perfekt løb med masser af energi. Ingen ømme ben efter løbet og et stort mentalt overskud. Er rigtig positiv efter ugens 2 lange løb og har fundet en god rytme hvad angår træning, kost og hvile.
Navn |
Blokhus Marathon
|
---|---|
Sport |
Løb
|
Starttid |
05-08-2012 09:30
|
Distance |
42.27 km
|
Varighed |
3t:29m:26s
|
Gns. hastighed |
4:57 min/km
|
Max. hastighed |
3:59 min/km
|
Kalorier |
3207 kcal
|
Super rute, masser af opbakning undervejs, gode depoter, glade hjælpere og super stemning lige fra man ankommer til Blokhus. Kan varmt anbefale Blokhus marathon... vi ses helt sikkert næste år igen.
du er en inspiration for os andre motionister.
Jeg har store forventninger til Peter og dig til Transalpine Run og her lidt inspiration inden starten... klik her!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar