07 juli, 2012

Mjølner og Tors hammer.

Selvom det var en uge siden jeg sidst havde løbet marathon, følte jeg alligevel at det var lang tid siden sidst.

Det var derfor med store forventning, at jeg stod klar i Haverslev kl. 0715 lørdag morgen. Havde aftalt at jeg skulle køre med storMESTEREN til Assens på Fyn. Mogens har løbet Mjølner et par gange før og fortalte om enkelte bakker hist og pist, men ikke noget alvorligt. MEN... jeg skal lige love for at de fynske alper tilsat 25 graders varme blev en stor mundfuld.

Der var tale om et rundeløb hvor vi skulle 8 gange rundt. Fantastisk rute, flot natur, masser af bakker, singletracks og et felt bestående af nogle af DKs sejeste marathon samt ultraløbere. Vi startede stille og roligt ud og jeg fandt hurtigt min plads bagerst i en gruppe på 6 løbere - med bla. Lars Christoffersen, Mogens Pedersen og den altid højtsnakkende Michael Hjulben Nielsen. Vi fulgtes pænt ad på de første 21 km. og rundede i 1,52. Herefter startede udskillesløbet og den første der stemplede ud var Hjulbenet - måske han havde brugt kræfterne på at snakke?!?! Lars satte farten op og her kom fornuften mig til gode. Jeg valgte at blive ved Mogens - indtil han begyndte at gå på bakkerne?!?! Jeg følte jeg havde en god dag og satte lidt mere tempo på. Undervejs mødte man flere og flere løbere der var blevet overhalet med en omgang, og det gav lidt flere kræfter og tempoet blev holdt.

Starttid
07-07-2012 10:04
Distance
40.87 km
Varighed
3t:39m:24s
Gns. hastighed
5:22 min/km
Max. hastighed
2:08 min/km
Kalorier
3083 kcal

Sluttede løbet af i tiden 3,39 og løb negativ split med ca. 7 min. Nåede lige at overhale Torben Glass 100 meter før målstregen til stor jubel blandt de mange tilskuere. Dog var Torbens begejstring moderat og jeg lært en del nye bandeord da jeg sprintede forbi ham på de sidste 100 meter. Ren lir - der desværre havde den konsekvens at jeg blev lidt ør i sommervarmen og måtte til tælling. Kunne ikke engang spise en velfortjent grillpølse efter løbet!

Mjølner Marathon
Imorgen gælder det Rold Skov Marathon. Er spændt på årets første DOBBELT marathon - men inden da vil jeg sørge for masser af kalorier samt hvile inden starten går kl. 1100 fra Skørping Skole.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar