Min værste fjende.

Min værste fjende er tiden.
Hver gang jeg stiller til start i et marathon, er det for at sætte nye rekorder og vinde. Det tror jeg egentlig er det samme for de fleste der stiller op til en konkurrence. Det er ligemeget om det er et marathonløb eller et parti skak. Det er dog de færreste der lykkedes med at vinde hver gang.
Ingen regler uden undtagelser... Lasse Taagaard tæller derfor ikke med i min teori. Synes alligevel jeg vil benytte lejligheden til at rose hans tider. Han høster gevinsten hver weekend for det hårde arbejde han ligger i træningen i hverdagene. Han løber under 3 timer stort set hver gang - han er et forbillede for os andre konkurrencemennesker.
Igennem længere tid har sluttiden været en indikator på om det har været et godt eller dårligt løb. Derfor har jeg også forsøgt at løbe maks. hver gang. Men ud af 76 gennemførte marathonløb er det kun lykkedes én gang at komme under 3 timer. Jeg har naturligvis ikke forsøgt alle gangne at komme under 3 timer, men i 10 løb er det forsøgt. Det giver en succesrate på 10%. Det er fantastisk når det lykkedes og man oplever en form for runners high. MEN i de 90% af forsøgene hvor det ikke lykkedes rammes man af det modsatte af runners high. Her opleves løbet ofte som en skuffelse. Både fordi tiden ikke var som forventet og fordi man ofte går kold til sidst og får sluttet dårligt af.
De sidste 6 marathons er alle løbet under 3,30 - hvilket ikke er sket tidligere. De sidste 2 er løbet i 3,11 og 3,09 og begge forsøgt under 3 timer. Tider som jeg i skrivende stund er meget tilfredse med. MEN det er også fordi, jeg allerede har glemt hvilket nederlag det var ved 30-35 km., når man kunne se km.tiderne blive dårligere og dårligere og PLAN B & C skulle tages i brug. For dem som ikke kender PLAN B & C kan jeg fortælle at det er ikke kønt og kun et spørgsmål om at overleve. Taktikken hedder gå-løb-gå-løb for til sidst at benytte ren gang.

1. Jeg har erfaret at jeg ikke både kan løbe 30 marathons om året og samtidig løbe dem alle maks. Min maks. tid anslår jeg til at ligge mellem 2,55 og 3,10. Det slider for hårdt på kroppen at ligge dernede hver weekend og kræver mere rest. end normalt.
2. Derudover vil jeg også gerne deltage i et større ultraløb om året. For at gennemføre det med succes kræver det 6 mdr. målrettet træning. Det passer heller ikke ind i maks. marathontid.
3. Derudover vil jeg gerne deltage i mindre ultraløb som f.eks. timeløb hvor der også løbes efter rekorder hver gang.
4. Til sidst skal der helst være en træningsuge på mellem 80 og 120 km. med hovedvægten lagt på kvalitetstræning. Intervaller, tempoture, bakketræning, lang træningstur alt sammen suppleret op med cykeltræning.

Uha... bliver helt forpustet af bare at remse det op. Konklusionen må være at man ikke kan blæse og have mel i munden samtidig.

Fremover bliver der kun plads til 1-2 hurtige marathons om året - et om foråret og et om efteråret. Ved hurtige marathons forståes at der løbes efter PR - altså hurtigere end 2,52. De andre vil som udgangspunkt blive løbet i tempo 4,45-5,15. Hvis et marathon skal løbes hurtigere bliver det som udgangspunkt kun de 21,1 der skal løbes i maks. tempo. Hvorefter de sidste bliver løbet som rest.

Timeløbene vil blive brugt som træning til årets ultraløb. Det vil sige at der ikke fokuseres så meget på længden, men mere test af udstyr samt ernæring. 6 timers løbene er de foretrukne inden for timeløb, og der vil jeg forsøge at løbe maks. 1 gang om året. Det vil sige en distance på over 73,5 km. og dette løb vælges i løbet af sæsonen.

Årest ultraløb bliver Jungle Marathon i Brasilien og fokus bliver fra nu af rettet mod dette løb. 6 mdr. tager det for mig at gøre mig klar til denne udfordring og i den periode kommer der ikke andre PR forsøg eller lign. ultraløb i kalenderen. Alt træning målrettes mod ultraløbet.

Køreplanen for 2012 er ved at være klar og jeg er super motiveret for at komme igang igen. Det er dejligt at få skrevet disse aftaler ned og jeg føler ikke samme pres på mine skuldre længere. Nogle synes måske det virker lidt mærkeligt at have behov for at skrive disse ting ned, men jeg føler det er med at motivere mig. Kan jeg samtidig give andre motionister et par råd samt erfaringer med på vejen, synes jeg at det er det hele værd.